51±ľÉ«

Skip to main content
Hjernen

Hvad sker der i hjernen, nĂĄr vi ser nyheder?

Nyheder får hjernen til at arbejde på højtryk og vækker følelser i os alle. Men hvad er det for processer, der sættes i gang, og hvorfor fanger nogle nyheder vores opmærksomhed mere end andre? Det spørger vi medieforsker på SDU Morten Thomsen om her.

Af Marlene Jørgensen, , 12-04-2023

Hvordan pĂĄvirker nyheder os? 

Vi er indrettet til at overvĂĄge potentielle trusler og muligheder i vores omgivelser, og her er nyheder blevet en central del af vores overvĂĄgning, sĂĄ vi eksempelvis ved, hvordan vi kan undgĂĄ COVID-19 eller blive mere miljøbevidste. 

Afhængigt af nyheden, og hvordan journalisterne har vinklet nyheden, kan den vække positive eller negative følelser (herunder engagement), sørge for, at vi fĂĄr viden til at træffe informerede beslutninger (hvem vi skal stemme pĂĄ ved næste valg) og ændre vores adfærd, sĂĄ vi stemmer pĂĄ en bestemt kandidat ved folketingsvalg eller køber økologisk i stedet for konventionel mad. 
 

Hvad sker der i hjernen, nĂĄr vi præsenteres for nyheder? 

Hjernen arbejder konstant, og der er rigtig mange processer i gang i hjernen, nĂĄr vi præsenteres for nyheder. Lad os zoome ind pĂĄ et par af dem. 

Først vælger vores hjerne, hvilke nyheder vi giver vores opmærksomhed til. Man kan dele vores opmærksomhed op i to dele. 

Vi har den mĂĄlsøgende del, hvor vi søger efter noget bestemt og overvĂĄger medierne for at se, om vi skal være opmærksomme pĂĄ noget, som kunne være relevant for os. 

Og sĂĄ er der en ’stimulus-dreven’ del, der er drevet af, hvad der fanger vores opmærksomhed. Det kan være, at du har planlagt at læse udlandsstoffet, men bliver fanget af et billede af et ansigt, som din hjerne mener, at du kender, f.eks. en kendt person, som du i stedet ender med at læse om. 
”

Hjernen stempler ubevidst nyheder, som formår at vække følelser, som er relevante for os. Sådan er hjernen designet. Det er en del af overvågningen af vores omgivelser efter trusler eller muligheder som mad (overlevelse) eller sex (reproduktion) 

Morten Thomsen, videnskabelig assistent

Nyheden bliver omdannet til signaler, som bliver sendt fra øjnene til bagerst i hjernen, hvor vores visuelle center er. Herefter bliver signalet sendt fremad i to retninger: En øvre ’hvor-strøm’, som lokaliserer det, vi ser, og en lavere ’hvad-strøm’, som stykker signalerne sammen og sender dem til vores sprogcentre, som genopbygger ordene i vores hoved.

Disse centre fĂĄr input fra vores hukommelse, hvor vi trækker pĂĄ viden og erfaring, vi har gjort os om emnet, og som gør det lettere og hurtigere at forstĂĄ budskabet. 

Derefter lagrer vi mĂĄske vigtige informationer i hukommelsen til fremtidig brug, og hvis vores hjerne finder det relevant, sĂĄ bliver signalet sendt tilbage forrest i hovedet, hvor hjernen træffer en beslutning om, hvordan vi vil reagere pĂĄ nyheden. 

Til sidst bliver signalet sendt til et omrĂĄde i hjernen, der ligger øverst pĂĄ hovedet, som styrer vores bevægelser. Vi reagerer pĂĄ nyheden – f.eks. ved at klikke pĂĄ den, dele den eller skrive en kommentar. 

Følelser kan kortslutte disse processer, sĂĄ nyheder, som vækker følelser, fanger vores opmærksomhed, bliver bearbejdet i hjernen først og kan ændre vores adfærd. 
 

Hvor stor en rolle spiller det ubevidste? 

Der er ingen tvivl om, at det ubevidste spiller en rigtig stor rolle, også i vores brug og opfattelse af nyheder. Det styrer eksempelvis, hvorfor underholdning fanger vores opmærksomhed, når vi egentlig havde planlagt at læse nyheder.

Det ubevidste er derfor med til at vælge, hvilke informationer i nyhederne vi husker, og det farver, hvordan vi opfatter nyhederne.  

 

Prøv, hvordan nyheder påvirker os til Forskningens Døgn

Du kan prøve på egen krop, hvordan nyheder påvirker dig, og blive klogere på, hvordan forskerne måler vores opmærksomhed og følelsesmæssige engagement til Forskningens Døgn på SDU. 

Det sker lørdag den 22. april 2023 kl. 10-16 på SDU Odense. 

Se mere om Forskningens Døgn her, og selve arrangementet med Morten Thomsen her.

Som en tommelfingerregel begynder vi først at blive bevidste om, hvad vi ser efter 0,3 sekunder. 0,3 sekunder er lang tid i hjernen, hvor signaler bliver sendt til hinanden hurtigere end en Bugatti Veyrons topfart.  

Enkelte studier har vist, at følelser kan pĂĄvirke os allerede efter 0,08 sekunder, sĂĄ der er et stort vindue, hvor det kan pĂĄvirke os, inden vi bliver bevidste om det.  

 

Er der bestemte typer af nyheder, vi især reagerer pĂĄ?  

Kan du huske, da du sidst kiggede pĂĄ nyheder eller arbejdede og blev grebet af en overskrift, som handlede om fare eller sex? 

Vi reagerer mest pĂĄ nyheder, som vi finder relevante. Men hjernen stempler ubevidst nyheder, som formĂĄr at vække følelser, som er relevante for os. SĂĄdan er hjernen designet. Det er en del af overvĂĄgningen af vores omgivelser efter trusler eller muligheder som mad (overlevelse) eller sex (reproduktion).  

Følelser kan i disse sammenhænge ses som programmer, der automatisk fĂĄr os til at reagere pĂĄ vigtige informationer, sĂĄ vi hurtigt kan reagere pĂĄ eksempelvis fare. Derfor pĂĄvirker følelser alt fra vores opmærksomhed, til hvad vi husker, og hvordan vi reagerer pĂĄ sĂĄdanne nyheder.    

 

Hvad betyder det for medierne? Og for os som mediebrugere? 

Det betyder, at de kommercielle medier, der lever af annoncekroner og abonnementer, har en interesse i at vække vores følelser, sĂĄ de fanger vores opmærksomhed og fĂĄr os til at klikke pĂĄ indholdet.  

At vores følelser bliver vækket af nyheder, er som udgangspunkt ikke dĂĄrligt for os, heller ikke negative følelser. De er som nævnt med til at regulere vores adfærd, sĂĄ vi undgĂĄr trusler og udnytter muligheder, der opstĂĄr.  

Men det kan blive en udfordring, hvis folk begynder at undgĂĄ at læse nyheder for at undgĂĄ negative følelser. Dermed vil de ikke fĂĄ vigtig viden, sĂĄ de kan undgĂĄ potentielle farer som COVID-19 eller fĂĄ indsigt i, hvad kandidater til et folketingsvalg stĂĄr for – hvilket kan blive en udfordring for demokratiet.  
Mød forskeren

Morten Thomsen er videnskabelig assistent på Center for Journalistik på SDU og har de seneste år forsket i, hvordan vi kan forbedre risiko- og miljøkommunikation i projektet PERCORISK, som er støttet af Miljøstyrelsen. Han har en særlig interesse i at forstå folks neuropsykologiske og kognitive processer, når de bliver eksponeret for nyheder og information.

Redaktionen afsluttet: 12.04.2023