51本色

Hvordan p氓virker nyheder os? 

Vi er indrettet til at overv氓ge potentielle trusler og muligheder i vores omgivelser, og her er nyheder blevet en central del af vores overv氓gning, s氓 vi eksempelvis ved, hvordan vi kan undg氓 COVID-19 eller blive mere milj酶bevidste. 

Afh忙ngigt af nyheden, og hvordan journalisterne har vinklet nyheden, kan den v忙kke positive eller negative f酶lelser (herunder engagement), s酶rge for, at vi f氓r viden til at tr忙ffe informerede beslutninger (hvem vi skal stemme p氓 ved n忙ste valg) og 忙ndre vores adf忙rd, s氓 vi stemmer p氓 en bestemt kandidat ved folketingsvalg eller k酶ber 酶kologisk i stedet for konventionel mad. 
 

Hvad sker der i hjernen, n氓r vi pr忙senteres for nyheder? 

Hjernen arbejder konstant, og der er rigtig mange processer i gang i hjernen, n氓r vi pr忙senteres for nyheder. Lad os zoome ind p氓 et par af dem. 

F酶rst v忙lger vores hjerne, hvilke nyheder vi giver vores opm忙rksomhed til. Man kan dele vores opm忙rksomhed op i to dele. 

Vi har den m氓ls酶gende del, hvor vi s酶ger efter noget bestemt og overv氓ger medierne for at se, om vi skal v忙re opm忙rksomme p氓 noget, som kunne v忙re relevant for os. 

Og s氓 er der en 鈥檚timulus-dreven鈥� del, der er drevet af, hvad der fanger vores opm忙rksomhed. Det kan v忙re, at du har planlagt at l忙se udlandsstoffet, men bliver fanget af et billede af et ansigt, som din hjerne mener, at du kender, f.eks. en kendt person, som du i stedet ender med at l忙se om. 

Nyheden bliver omdannet til signaler, som bliver sendt fra 酶jnene til bagerst i hjernen, hvor vores visuelle center er. Herefter bliver signalet sendt fremad i to retninger: En 酶vre 鈥檋vor-str酶m鈥�, som lokaliserer det, vi ser, og en lavere 鈥檋vad-str酶m鈥�, som stykker signalerne sammen og sender dem til vores sprogcentre, som genopbygger ordene i vores hoved.

Disse centre f氓r input fra vores hukommelse, hvor vi tr忙kker p氓 viden og erfaring, vi har gjort os om emnet, og som g酶r det lettere og hurtigere at forst氓 budskabet. 

Derefter lagrer vi m氓ske vigtige informationer i hukommelsen til fremtidig brug, og hvis vores hjerne finder det relevant, s氓 bliver signalet sendt tilbage forrest i hovedet, hvor hjernen tr忙ffer en beslutning om, hvordan vi vil reagere p氓 nyheden. 

Til sidst bliver signalet sendt til et omr氓de i hjernen, der ligger 酶verst p氓 hovedet, som styrer vores bev忙gelser. Vi reagerer p氓 nyheden 鈥� f.eks. ved at klikke p氓 den, dele den eller skrive en kommentar. 

F酶lelser kan kortslutte disse processer, s氓 nyheder, som v忙kker f酶lelser, fanger vores opm忙rksomhed, bliver bearbejdet i hjernen f酶rst og kan 忙ndre vores adf忙rd. 
 

Hvor stor en rolle spiller det ubevidste? 

Der er ingen tvivl om, at det ubevidste spiller en rigtig stor rolle, ogs氓 i vores brug og opfattelse af nyheder. Det styrer eksempelvis, hvorfor underholdning fanger vores opm忙rksomhed, n氓r vi egentlig havde planlagt at l忙se nyheder.

Det ubevidste er derfor med til at v忙lge, hvilke informationer i nyhederne vi husker, og det farver, hvordan vi opfatter nyhederne.  

Som en tommelfingerregel begynder vi f酶rst at blive bevidste om, hvad vi ser efter 0,3 sekunder. 0,3 sekunder er lang tid i hjernen, hvor signaler bliver sendt til hinanden hurtigere end en Bugatti Veyrons topfart.  

Enkelte studier har vist, at f酶lelser kan p氓virke os allerede efter 0,08 sekunder, s氓 der er et stort vindue, hvor det kan p氓virke os, inden vi bliver bevidste om det.  

 

Er der bestemte typer af nyheder, vi is忙r reagerer p氓?  

Kan du huske, da du sidst kiggede p氓 nyheder eller arbejdede og blev grebet af en overskrift, som handlede om fare eller sex? 

Vi reagerer mest p氓 nyheder, som vi finder relevante. Men hjernen stempler ubevidst nyheder, som form氓r at v忙kke f酶lelser, som er relevante for os. S氓dan er hjernen designet. Det er en del af overv氓gningen af vores omgivelser efter trusler eller muligheder som mad (overlevelse) eller sex (reproduktion).  

F酶lelser kan i disse sammenh忙nge ses som programmer, der automatisk f氓r os til at reagere p氓 vigtige informationer, s氓 vi hurtigt kan reagere p氓 eksempelvis fare. Derfor p氓virker f酶lelser alt fra vores opm忙rksomhed, til hvad vi husker, og hvordan vi reagerer p氓 s氓danne nyheder.    

 

Hvad betyder det for medierne? Og for os som mediebrugere? 

Det betyder, at de kommercielle medier, der lever af annoncekroner og abonnementer, har en interesse i at v忙kke vores f酶lelser, s氓 de fanger vores opm忙rksomhed og f氓r os til at klikke p氓 indholdet.  

At vores f酶lelser bliver v忙kket af nyheder, er som udgangspunkt ikke d氓rligt for os, heller ikke negative f酶lelser. De er som n忙vnt med til at regulere vores adf忙rd, s氓 vi undg氓r trusler og udnytter muligheder, der opst氓r.  

Men det kan blive en udfordring, hvis folk begynder at undg氓 at l忙se nyheder for at undg氓 negative f酶lelser. Dermed vil de ikke f氓 vigtig viden, s氓 de kan undg氓 potentielle farer som COVID-19 eller f氓 indsigt i, hvad kandidater til et folketingsvalg st氓r for 鈥� hvilket kan blive en udfordring for demokratiet.