For os handler Citizen Science om at skabe interaktion og dialog mellem borgere og forskere. PĂ„ den mĂ„de kan vi mindske distancen mellem borger og forsker/ekspert - og skabe en debat og dialog baseret pĂ„ viden og fakta. CS-projekter som âEt sundere Syddanmarkâ engagerer og involverer borgere i prioritering af sundhedsforskning, som de ellers ikke troede, at de havde adgang til at bidrage til. Og i projektet âCampus Odense Active Livingâ er borgere og foreninger med til at udvikle brugen af det 80 hektar store naturomrĂ„de, som Campus Odense udgĂžr.
Et gammelt begreb
Citizen Science â pĂ„ dansk borgervidenskab â er en ny definition pĂ„ et gammelt begreb. Citizen Science begrebet blev fĂžrst brugt i 1990âerne, men er siden blevet mere og mere populĂŠrt. Den engelske definition dĂŠkker over mange ideer, men hyppigst den fĂžlgende:
Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere om at besvare Êgte virkeligheds-relevante spÞrgsmÄl.
Dette kan for nogen mĂ„ske lyde som et koncept, hvor ârigtige forskereâ udnytter arbejdskraften af en stor gruppe frivillige, men det kan ogsĂ„ ses som en revolution indenfor forskningsverdenen, hvor viden om verden omkring os og medindsigt i forskning bliver hvermandseje.
Folk, der ikke nÞdvendigvis besidder nogen videnskabelig uddannelse, kan vÊre medvirkende i forskningsprojekter, for eksempel ved etablering og ledelse af projekter eller indsamling og bearbejdning af data. Dette kan have stor betydning for forskere og andre aktÞrer, sÄsom politikere og forvaltere.
Ofte er der hos forskerne, der engagerer sig i citizen science, udover den traditionelle higen efter ny viden og forstÄelse, en lyst til at involvere, begejstre og inspirere deltagerne. Til gengÊld for den hjÊlp forskerne modtager i form af de frivilliges engagement, deler de ud af deres viden og passion for det felt, de arbejder med. At deltage frivilligt i et forskningsprojekt skal give noget til gengÊld, fx er det en mulighed for at lÊre pÄ en sjov mÄde eller tage aktivt del i beslutningsprocesser omkring forskning og forvaltning.
Citizen science er sÄledes et nyt navn til et gammelt koncept, der har dannet grundlaget for mange af de store videnskabelige opdagelser gennem tiden. PÄ trods af at citizen science bliver mere og mere udbredt i Danmark, er der mange, der stadig ikke kender til det. Man har mÄske hÞrt om de store projekter indenfor biodiversitet, fx NaturTjek, men citizen science kan ogsÄ bruges indenfor sundhedsvidenskab, kulturhistorie, samfundsvidenskab og pÄ andre omrÄder.
Citizen science kan hjĂŠlpe med at gĂžre forskning indenfor en bred vifte af discipliner mere tilgĂŠngelig og forstĂ„elig, hvilket isĂŠr er vigtigt i dag grundet den stigende mĂŠngde af fake news og mistillid til forskning. Det er ikke forbeholdt âde fĂ„â, der mĂ„ske er sĂŠrligt interesserede i et bestemt emne. Det kan ogsĂ„ bruges til undervisningsformĂ„l og som vĂŠrktĂžj til at knytte borgere, samfund og videnskab tĂŠttere sammen. Af den grund er der ogsĂ„ en stigende interesse fra fonde, ministerier, NGOâer, universiteter og andre undervisningsinstitutioner i anvendelsen af citizen science.
LĂŠs mere om Citizen Science i Danmark - DEFF-rapport 20/11-2020 her:
Hvis du har spÞrgsmÄl til Citizen Science pÄ SDU sÄ kontakt:
Anne Kathrine Overgaard (ako@sdu.dk), kontorchef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Thomas Kaarsted (thk@bib.sdu.dk), souschef, Syddansk Universitetsbibliotek