Vores studerende tager dig med rundt på universitetet, og viser dig, hvordan hverdagen som studerende ser ud. Du kommer til at følge undervisningen, opleve de mange spændende faciliteter og deltage i faglige aktiviteter. Undervejs kan du få dig en snak om uddannelsen og studielivet og selvfølgelig stille alle de spørgsmål, du vil.
Du kan blive studerende for en dag, hvis du:
- Går på eller har afsluttet en gymnasial uddannelse
- Læser på eller har afsluttet en anden videregående uddannelse
Du kan besøge:
Hvornår kan du blive Studerende for en dag?
Du kan besøge uddannelserne i perioderne:
- Forår: midt februar til slut marts
- Efterår: midt november til midt december
Ved tilmelding modtager du i ugerne op til besøgsperioden et link til et bookingsystem, hvor du kan booke en tid, der passer dig.
Tilmeldingsfrister:
- Forår: d. 23. januar
- Efterår: d. 23. oktober
Tilmelder du dig via siden efter ovenstående dato, kommer du først på til næste semesters runde af rundvisninger. Dog kan der indimellem være tilgængelige tider i semestrets besøgsperiode, selvom fristen er overskredet. Skriv derfor til sfed-sund@sdu.dk og forhør dig om muligheden. Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte os.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til Studerende for en dag, så kan du kontakte os på sfed-sund@sdu.dk.
Mød SDU
-
Mød de studerende
Mød de studerende fra SDU og få svar på dine spørgsmål
Studerende fra alle SDU's uddannelser er klar til at dele deres erfaringer og svare på spørgsmål om lige præcis deres uddannelse. Du vælger selv, om du vil aftale et onlinemøde eller bare skrive en besked.
-
SDU Odense
Kom med en tur til SDU Odense
Som studerende på Syddansk Universitet i Odense har du mulighed for at benytte dig af en masse faciliteter, herunder atletikanlægget, svømmehallen, Fablab og SDU fitness.Derudover er der en masse foreningsliv som du også kan være en del af.
Sidst opdateret: 01.04.2025