
Flere danskere med kroniske smerter bruger alternativ behandling
Brugen af alternativ behandling er steget blandt danskere med kroniske smerter i løbet af de sidste to årtier, dog med et mindre fald i 2021. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.
Massage, kropsterapi og andre manipulative behandlinger er blandt de alternative behandlingsformer, der oftest bliver brugt blandt danskere med kroniske smerter – og brugen har generelt været stigende.
Det fremgår af et nyt studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Pain. Det kortlægger udviklingen i brugen af alternativ behandling i Danmark fra år 2000 til 2021 og bygger på de nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser samt data fra over 86.000 danskere.
Studiet viser, at andelen af personer med kroniske smerter, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er steget fra knap 30 procent i år 2000 til næsten 36 procent i 2010. Siden da har udviklingen været mere stabil, og i 2021 ses et fald til 31 procent.
Ifølge ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg, en af forskerne bag studiet, kan nedgangen i 2021 hænge sammen med COVID-19-pandemien og nedlukningerne af det danske samfund, herunder mange alternative behandlere.
Kombination af offentlig og alternativ behandling
Studiet viser også, at personer med kroniske smerter i højere grad benytter både det almindelige sundhedsvæsen og alternativ behandling end personer uden kroniske smerter.
Ifølge Hannah Ahrensberg tyder det på, at alternativ behandling ikke erstatter det offentlige sundhedstilbud – men i stedet bruges som supplement.
"Vi tolker det som udtryk for, at mange med kroniske smerter søger bredt efter lindring. De kombinerer det offentlige system med alternative behandlinger som massage eller akupunktur for at håndtere deres smerter bedst muligt," siger hun.
Blandt dem med kroniske smerter, som benytter alternativ behandling, er der flere, der bruger det almindelige sundhedsvæsen, sammenlignet med dem, der ikke benytter alternativ behandling. De har i gennemsnit flere behandlinger hos fysioterapeuter og kiropraktorer end dem, der ikke benytter alternativ behandling.
”Det kan hænge sammen med, at de personer, der får både offentlige og alternative behandlinger, har stærkere eller længerevarende smerter, eller har flere midler til at betale for behandlinger, som ikke er dækket af sundhedsforsikringen,” siger Hannah Ahrensberg.
Utilstrækkelig smertelindring
Kroniske smerter udgør et stigende folkesundhedsproblem både i Danmark og globalt. I 2023 rapporterede knap hver tredje voksne dansker, at de lever med vedvarende smerter.
Tidligere studier viser, at mange oplever, at den traditionelle behandling i sundhedsvæsenet ikke giver tilstrækkelig lindring, forklarer Hannah Ahrensberg:
”Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor nogle vælger at supplere den behandling, de modtager i det konventionelle sundhedssystem, med for eksempel akupunktur, zoneterapi eller massage.”
Det især personer i alderen 25-64 år, kvinder og dem med en videregående uddannelse, der bruger alternativ behandling.
Seniorforsker Nanna Gram Ahlmark er projektleder på studiet. Ifølge hende understreger resultaterne vigtigheden af, at sundhedspersonalet har viden om alternativ behandling, er klædt på til at stille de rigtige spørgsmål og er nysgerrige på patienternes erfaringer med forskellige behandlingsmetoder.
"Studiet peger på, hvor vigtigt det er, at sundhedspersonalet har kendskab til alternativ behandling, inddrager patienternes konkrete erfaringer og interesserer sig for, hvad der er meningsfuldt i deres liv. Det handler om at sikre det bedste behandlingssystem," siger hun.
Næste del af projektet er et kvalitativt studie, som netop undersøger, dels hvorfor mennesker med kroniske smerter vælger alternativ behandling, dels deres erfaringer med både alternativ behandling og behandlinger i det almindelige sundhedsvæsen.
Projektet gennemføres i samarbejde med Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet og DAKOBE (Danmarks Komplementære Behandlere).
Kontakt: Ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg, e-mail: hana@sdu.,dk, tlf.: 6550 7703, og seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, e-mail: naah@sdu.dk, tlf.: 6550 7815, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.