Jobcentres tidsstruktur påvirker både borgere og ansatte
Den tidsstruktur, som jobcentrene arbejder efter med faste tidsrammer og krav om aktivitet, fremdrift og effektivitet, er svær at leve op til for nogle langtidsledige borgere – og giver også de ansatte faglige dilemmaer. Det fremgår af et nyt studie.
Jobcentrenes mål er klare: Langtidsledige borgere skal hurtigst muligt i job eller uddannelse. Men tempoet og de faste rammer, som beskæftigelsesindsatsen og jobforløbene er bygget op omkring, kan være svær for borgere at indgå i.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.
Ph.d.-studerende Carl Johannes Middelboe har undersøgt, hvordan tid spiller en afgørende rolle i oplevelsen af jobcenterforløb – for både ledige borgere og ansatte. Og hans konklusion er klar: Der er en grundlæggende spænding mellem borgernes hverdag og virkelighed, og så systemets ambitioner om fremdrift og effektivitet.
”Flere borgere oplever, at de aktiviteter, som de skal deltage i i forbindelse med deres jobcenterforløb, ikke fører til noget. De bliver mødt med aktiveringstilbud, virksomhedspraktikker og andre initiativer, som har en stor værdi for systemet, men selv oplever de ikke forløbene som meningsfulde,” fortæller Carl Johannes Middelboe.
”Det kan skabe frustration hos både borgerne og de ansatte, fordi aktiviteterne netop anses som helt afgørende de ansatte, hvis sagen skal bevæge sig fremad mod størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet.”
Tidsopfattelser støder sammen
Studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Time & Society, bygger på interviews med 28 aktivitetsparate langtidsledige, fokusgrupper med jobcenteransatte og observationer af borgeres møder i jobcentret. Det peger på, at jobcentrenes ”institutionelle tid” med faste møder, dokumentationskrav og målstyring i nogle tilfælde kolliderer med borgernes opfattelse af egne behov og helbred.
”Målgruppen er typisk væk fra arbejdsmarkedet på grund af komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Og det påvirker deres oplevelse af jobcentrets tidsstruktur. Og når de ikke opfatter forløbene som meningsfulde, vil de hellere prioritere deres helbred og passe på sig selv frem for at deltage i aktiviteterne,” siger Carl Johannes Middelboe.
Påvirker også de ansatte
Det er dog ikke kun borgerne, der skal indordne sig under systemets rammer. Også de ansatte er påvirkede af den tidslogik, som de skal arbejde under, med krav om dokumentation og effektivitet. De skal blandt andet leve op til krav om aktivitet, for eksempel ved at afholde møder med borgerne inden for en bestemt frekvens.
Samtidig skal de også involvere borgerne i deres sag.
”De ansatte oplever at arbejde under et stort tidspres, hvor de skal afvikle store sagsstammer, altså mange sager, som de skal holde styr på og følge op parallelt. Og deres arbejde er udfordret i situationer, hvor borgerne ikke oplever aktiviteterne som meningsfulde,” forklarer Carl Johannes Middelboe.
”For medarbejderne handler det i høj grad om at forsøge at ændre borgernes blik på deres egen situation, så de kan se formålet med at deltage i forløbet, og så sagen skubbes fremad i tråd med opfattelsen i den institutionelle tid.”
Tidsforståelse bør tænkes med
Undersøgelsen viser, at man ikke kan tage for givet, at borgere og medarbejdere tillægger de samme initiativer den samme betydning. Og netop den manglende fælles forståelse kan spænde ben for både fremdrift og motivation.
”Systemets tidsstruktur påvirker oplevelsen af fremdrift og meningsfuldhed, som er afgørende for både borgere og ansatte. Derfor er det relevant at overveje, hvordan tid organiseres og opleves, når man tilrettelægger beskæftigelsesindsatser i jobcentrene,” siger Carl Johannes Middelboe.
Kontakt: Ph.d.-studerende Carl Johannes Middelboe, tlf.; 6550 4685, e-mail: carm@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.