51本色

Sloth og Niedermann mener at have fundet en vej til at n氓 frem til samme Hubble konstant, uanset hvilken metode, man bruger. Den vej starter med en faseovergang og et boblende univers 鈥� og s氓ledes forbindes et tidligt, boblende univers med 鈥漷he Hubble tension鈥�.

- Hvis vi antager, at disse metoder virkelig er p氓lidelige og til at regne med 鈥� og det mener vi, de er 鈥� s氓 er det m氓ske ikke metoderne, den er gal med. S氓 m氓 vi se p氓 det grundlag, som de tager udgangspunkt i; m氓ske er dette grundlag forkert.

En ukendt m酶rk energi
Grundlaget for de anerkendte metoder er den s氓kaldte standardmodel, der bl.a. antager, at der i det tidlige univers var en masse str氓ling og stof, b氓de normalt og m酶rkt, og at disse var de dominerende former for energi. Str氓lingen og det normale stof var samlet i et ugennemsigtigt, varmt og t忙t plasma, som var den tilstand, universet befandt sig i efter Big Bang og ca. 380.000 氓r frem.

Det er, n氓r man l忙gger standardmodellen til grund, at man n氓r frem til forskellige resultater for hvor hurtigt universet udvider sig; og dermed to forskellige resultater for Hubble konstanten.

Men m氓ske der fandtes en ny form for m酶rk energi i det tidlige univers? Det mener Sloth og Niedermann.
Hvis man introducerer ideen om, at der i det tidlige univers fandtes en ny form for m酶rk energi som pludseligt begyndte at boble og underg氓 en faseovergang, kommer beregningerne til at stemme. I deres model n氓r forskerholdet frem til et konsistent resultat for Hubble konstanten ved begge m氓lemetoder. Denne id茅 kalder Martin S. Sloth og Florian Niedermann for New Early Dark Energy 鈥� NEDE.

Skift fra en fase til en anden 鈥� som vand til damp
Sloth og Niedermann mener, at den nye, m酶rke energi undergik en s氓kaldt faseovergang, da universet udvidede sig, kort f酶r det 忙ndrede sig fra den t忙tte, ugennemsigtige og varme plasma til det univers, som vi kender i dag, og hvor der findes lys.

- Det betyder, at den m酶rke energi i det tidlige univers undergik en faseovergang ligesom vand kan skifte fase mellem frossen, flydende og damp. I processen blev energien til bobler, som efterh氓nden kolliderede med andre bobler og ad den vej frigav energi i form af blandt andet gravitationelle b酶lger, forklarer Niedermann.

- Det kan have taget alt fra sindssygt kort tid 鈥� m氓ske bare den tid, som det tager to partikler at kollidere 鈥� til ca. 300.000 氓r. Det ved vi ikke, men det er noget af det, vi arbejder p氓 at finde ud af, supplerer Sloth.

Har vi brug for ny fysik?
Faseovergangs-modellen tager alts氓 udgangspunkt i, at universet ikke opf酶rer sig, som vi g氓r og tror. Det lyder lidt videnskabeligt vildt at foresl氓, at noget er galt med vores fundamentale forst氓else af universet; at man bare lige kan foresl氓 eksistensen af hidtil ukendte kr忙fter eller partikler for at f氓 Hubble konstant鈥檈rne til at stemme.

- Men hvis vi stoler p氓 observationerne, m氓 vi acceptere, at vores nuv忙rende model for universet ikke kan forklare data, og at vi m氓 g酶re modellen bedre. Ikke ved at forkaste modellen og dens hidtidige succes, men ved at uddybe den og g酶re den mere detaljeret, s氓 den kan forklare de nye og bedre data, siger Martin S. Sloth, og tilf酶jer:

- Det ser alts氓 ud til, at en faseovergang i den m酶rke energi er det element, der mangler i den nuv忙rende standardmodel for at forklare de forskellige m氓linger af universets udvidelseshastighed.