51±ľÉ«

Skip to main content
DA / EN
Skærm, Skærm, skærm

Skærme har altid skabt moralsk panik

Engang var skærmen et elegant udformet møbel midt i stuen. I dag går vi alle sammen rundt med dem i lommen, og i fremtiden kommer skærmene måske til at være tynde og fleksible som stof og kunne fungere som usynlighedskapper. Her er fem nedslag i skærmteknologiens historie.

Af Sebastian Wittrock, , 14-03-2023

1920’erne: Det elektriske fjernsyn bliver tændt  

Allerede i 1800-tallet begyndte forskere at eksperimentere med at sende billeder via telefonledninger og udtænke sindrige mekaniske fjernsyn.  

Men det var først i løbet af 1920’erne og 1930’erne, at billedrørsteknologien blev moden og gjorde opfindelsen af det elektriske fjernsyn mulig.  

Det var især ingeniører i Tyskland, England og USA, som konkurrerede om at komme først med det første fungerende tv-apparat. Hvem der vandt, er temmelig omstridt, men sikkert er det i hvert fald, at det var amerikaneren Philo Farnsworth, som sammen med sin kone og en investor i 1927 gennemførte verdens første tv-transmission.  

Det foregik mellem stuen og et værelse i deres hus i Los Angeles. Og hvad sendte de? Et billede af et stykke glas med en vandret streg pĂĄ.  





Det var dog ikke før 1950’erne og 1960’erne, at tv’et for alvor blev kommercialiseret, og man pludselig ikke længere behøvede at gĂĄ i biografen for at se film og andet underholdning, men kunne sidde derhjemme i sofaen.  
 
Og udbredelsen gik stærkt. Faktisk er tv’et en af de hurtigst udbredte teknologier overhovedet.

Men helt fra begyndelsen er skærmteknologien blevet kritiseret, forklarer Christian Hviid Mortensen, der er medieforsker og adjunkt pĂĄ Syddansk Universitet.  

- Nye teknologier skaber altid moralsk panik, siger han. 

”

hverdagslivet begynder at forme sig om apparatet, for eksempel når tv-udsendelser bliver sendt på bestemte tidspunkter, og man så er nødt til at have spist middag inden, hvis man vil se det

Christian Hviid Mortensen, adjunkt

Især har det været diskuteret, . Ifølge kritikere kan børn for eksempel blive bremset i deres mentale og sociale udvikling eller blive mere aggressive af skærmkiggeri, ligesom den stillesiddende aktivitet kan have en negativ betydning for den fysiske sundhed.  

Men tv’et har ogsĂĄ været genstand for en mere æstetisk og kulturhistorisk kritik, siger Christian Hviid Mortensen.  

- For eksempel har . Tv’et stĂĄr i hjemmet, og du kender dem, du ser det sammen med. Det er ligesom en pejs eller en kedel, skriver han, det er noget ordinært og hverdagsligt, og det gør det svært at fĂĄ den der ud-af-kroppen-oplevelse, som film kan give.  

 

1950’erne: Farvefjernsyn og øget forbrug  

RCA CT-100. Det er navnet pĂĄ verdens første farve-tv til almindelige forbrugere, og det kom pĂĄ markedet i 1954.  

Der er bred enighed om, at det var bĂĄde dĂĄrligt og dyrt, men det peger pĂĄ en generel tendens i skærmenes historie, nemlig at de pĂĄ trods af den udbredte kritik er blevet mere og mere avancerede og ogsĂĄ mere og mere afholdte.  

I slutningen af 1990’erne kom for eksempel ogsĂĄ fladskærmen, der i første omgang var baseret pĂĄ plasmateknologi, sidenhen LCD- og i dag primært LED-teknologi. 

I takt med at skærmene er blevet bedre, er der også kommet mere og mere indhold, ligesom forbruget er steget.

 


Tv’et blev i ĂĄrtierne efter Andens Verdenskrig til et samlingspunkt for familiens sociale liv, og det begyndte ogsĂĄ helt konkret at forme vores liv, fortæller Christian Hviid Mortensen.  

Inden for social- og medieforskningen taler man om, at teknologien blev domesticeret.  

- Domesticeringen foregĂĄr i nogle forskellige faser: Først er der łŮľ±±ô˛µĂ¦˛Ô˛µ±đ±ôľ±˛µłó±đ»ĺ±đ˛Ô, hvor tv’et bliver anskaffet. Derefter er der objektiviseringen, hvor den fĂĄr plads i stuen, mĂĄske erstatter den radioen, og blive midtpunktet for familiens sociale liv, forklarer han og fortsætter: 

- SĂĄ er der inkorporeringen, hvor hverdagslivet begynder at forme sig om apparatet, for eksempel nĂĄr tv-udsendelser bliver sendt pĂĄ bestemte tidspunkter, og man sĂĄ er nødt til at have spist middag inden, hvis man vil se det. Og til sidst er der konverteringen, hvor tv’et fĂĄr en social betydning for ens status, siger han.  

”

Smartphonen er den seneste inkarnation af individualiseringen af skærmene. Og igen afføder den moralsk panik. Studier viser, at 2/3 af omtalerne af skærme i de danske medier er negative

Christian Hviid Mortensen , adjunkt

- Det er interessant at se, hvordan de første fjernsyn var bygget som møbler med et trækabinet, hvor skærmene var gemt væk, hvilket kan tyde pĂĄ, at det ikke var anset som god smag, siger han og tilføjer: 

- Senere blev de naturaliserede i vores hjem, de blev større og større og fik en prominent og synlig plads i stuen, fordi de blev til statussymboler. Og sjovt nok er de nu igen begyndt at blive gemt lidt væk, nĂĄr man for eksempel kan købe fladskærme, der fungerer som billedrammer, nĂĄr de ikke er i brug.    

1970’erne: Seeren fĂĄr handlekraft  

En anden trĂĄd, der løber igennem skærmenes historie, er, at forbrugerne har fĂĄet mere og mere magt over, hvad der bliver vist pĂĄ dem.  

- Helt generelt kan man sige, at der er sket en individualisering af skærmene. Fra kun at være noget, der stod i stuen og samlede hele familien, kom der flere tv’er ind i hjemmet, for eksempel ind pĂĄ teenageværelset, fordi de unge ville se noget andet end deres forældre, fortæller Christian Hviid Mortensen.  

- Og sĂĄ har der været en gennemgĂĄende udvikling, hvor brugerne har fĂĄet mere og mere handlekraft.  

Med fjernbetjeningen, der blev udbredt i løbet af 60’erne og 70’erne, kunne man for eksempel pludselig zappe rundt mellem de stadigt flere kanaler uden at skulle rejse sig fra sofaen.  

 




Nogenlunde samtidig arbejdede japanske ingeniører på forskellige løsninger for at kunne optage tv-udsendelser på magnetbånd.

Sony forsøgte ihærdigt at vinde markedet med deres Betamax-format, men det endte med at blive det universelle VHS-format, som forbrugerne tog til sig. Med det kunne man slippe ud af flow-tv’ets sendeplan og selv bestemme, hvornĂĄr man ville se sine bĂĄndoptagne film og udsendelser.  

Og da den personlige computer kom til – som regel tilfalder æren Kenbak-1-computeren fra 1971 – blev det muligt i endnu højere grad selv at styre indholdet på skærmen.

Der kom computerspil, senere blev CD- og DVD-formatet opfundet, man kunne se film og høre musik pĂĄ sin pc, og i 1990’erne fik vi ulovlig fildeling pĂĄ internettet. Alt sammen bidrog det en magtforskydning fra udbyder til forbruger.   

 

2000’erne: Smartphonens revolution 

- Every once in a while, a revolutionary product comes along that changes everything, sagde Apples daværende CEO, Steve Jobs, da han i 2007 præsenterede den første iPhone.  

Og helt forkert var det vel ikke. I hvert fald er der ikke nogen tvivl om, at den lille sorte skærm, de fleste af os efterhĂĄnden render rundt med, har forandret vores liv radikalt.  

.  Og 58 % af os mener selv, at vi bruger for meget tid pĂĄ mobilen.   

 




- Smartphonen er den seneste inkarnation af individualiseringen af skærmene. Og igen afføder den moralsk panik. Studier viser, at. Mange af bekymrede og ser smartphonen som problematisk, bĂĄde pĂĄ grund af indholdet og pĂĄ grund af al den tid, der bliver brugt foran skærmen, siger Christian Hviid Mortensen. 

- Og sĂĄ er der jo ogsĂĄ en klimakrølle, for al den her skærmtid bruger energi, sĂĄ vores medieforbrug pĂĄvirker ogsĂĄ vores klimaaftryk.  

 

2030’erne: Metamaterialer ĂĄbner nye muligheder  

Selv om bekymringerne er mange og har været det i ĂĄrtier, tyder alt pĂĄ, at den teknologiske udvikling kun gĂĄr i retning af endnu flere skærme.  

For eksempel bliver der lige nu forsket en del i metamaterialer og -overflader, som kan fĂĄ stor betydning for vores skærme. Kort sagt er metamaterialer syntetiske materialer, som er designet helt nede pĂĄ et niveau, der mindre end størrelsen pĂĄ lys- og radiobølger.  

Det giver materialerne nogle helt unikke egenskaber, man ikke finder i naturen, ikke mindst nĂĄr det handler om at bøje lys, og det er fundamentalt set er det, skærme, sensorer og kameraer gør.  


2030
Metamaterialer er kompositmaterialer, der typisk er struktureret pĂĄ mikroskala eller nanoskala.

- Vi forventer, at metaoverflader kan blive brugt i en lang række projiceringssystemer, men mĂĄske endnu vigtigere endnu kan metaoverflader ogsĂĄ bruges inden for ultratynde optiske komponenter, siger N. Asger Mortensen, der er professor i nanoteknologi pĂĄ Det Tekniske Fakultet pĂĄ SDU.  

I første omgang gør metamaterialerne det muligt for eksempel for en smartphoneskærm at gĂĄ helt ud til kanterne af telefonen, fordi de ultratynde kameraer og sensorer kan ligge nedenunder selve skærmen og ikke uden for skærmen, som de gør i dag. Man kan ogsĂĄ lave kameraer, som ikke buler ud pĂĄ bagsiden af mobilen, forklarer professoren, og skærmene kan blive ekstremt tynde. 

Men i fremtiden kan vi forvente, at skærmene bliver fuldstændig bøjelige og sĂĄmænd ogsĂĄ strækbare. De kan komme til at smyge sig om vores bygninger, biler og være trykt pĂĄ det tøj, vi gĂĄr i.  

”

Vi forventer, at metaoverflader kan blive brugt i en lang række projiceringssystemer, men måske endnu vigtigere endnu kan metaoverflader også bruges inden for ultratynde optiske komponenter

N. Asger Mortensen, professor

Netop tøj med skærme bliver betragtet lidt som en hellig gral inden for forskningen i metamaterialer.
 
For hvis man kan lave en tekstilskærm, der kan strækkes og bøjes, uden at billedet bliver forvrænget, og man samtidig kan fĂĄ skærmen til at optage og vise det, der er lige bag ved den, ja, sĂĄ har man en særdeles effektiv form for camouflage. Eller udtrykt mere populært: en usynlighedskappe.  

Metamaterialer ĂĄbner ogsĂĄ for nye muligheder for hologrammer. Skærme, der lyser tredimensionelt op med indhold, man kan flytte rundt og styre med fingrene, som var det en touchscreen, kender vi mest fra science fiction-film, men eftersom metaoverfladerne gør det muligt at bøje lys pĂĄ helt nye mĂĄder, kan det blive til virkelighed.   
 
Mød forskeren

N. Asger Mortensen er professor på Mads Clausen Instittutet på SDU og forsker i nanooptik og -teknologi. Han er en del af SDU’s grundforskningscenter POLIMA, SDU Climate Cluster og eliteinstituttet Danish Institute for Advanced Study.

Mød forskeren

Christian Hviid Mortensen er adjunkt på SDU’s Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse. Hans forskning kredser sig bl.a. om museer og mediehistorie.

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 14.03.2023