Smeltende permafrost kan gemme pÄ nye farlige vira
Forskere fra SDU er sammen med canadiske kolleger i fÊrd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgÄende viden om sensorer og monitorering af bakterier.
Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nÄdeslÞs. De fÞrste tegn er ellers til at overse; lidt klÞen, ikke vÊrre end et myggestik. Men sÄ rammer feberen.
Siden fÞlger bylder, karakteristiske kulsorte sÄrskorper, hÊvede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medfÞre dÞden, da patienter fÄr lungerne fyldt af blodig vÊske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.
I 2016 . Op mod .
Dens oprindelse var optĂžningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.
âTruslen er reel. Derfor er det mĂ„let pĂ„ sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske omrĂ„der
fordi miltbrandsporerne havde overlevet sÄ lang tid.
Bakterien var i 75 Ă„r forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebĂžlge med - for de arktiske egne â uvante temperaturer pĂ„ 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tĂžede op.
Miltbrandudbruddet kan blive det fÞrste af mange i takt med, at mikrober vil tÞ op og blive vakt til live, nÄr den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.
Global opvarmning tĂžr bakterier og vira op
Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tÞr op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. OvervÄgning af sygdomme i arktiske omrÄder er derfor vigtigere end nogensinde.
Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge pÄ forskellige muligheder, sÄ de pÄ sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.
âVi vil gerne overvĂ„ge vand og jord i nĂŠrheden af permafrostomrĂ„der â det hele i realtid, altsĂ„ live,â fortĂŠller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.
âDer skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer omrĂ„det og personer i umiddelbar nĂŠrhed
En i 2018 spekulerer i, at âsygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, mĂ„ske findes nedfrosset i permafrostenâ.
Ligesom man i 2014, i et , som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 Ă„rhundrede efter den var frosset ned.
- âTruslen er reel. Derfor er det mĂ„let pĂ„ sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske omrĂ„der. I fĂžrste omgang er der dog tale om et netvĂŠrksprojekt, hvor det handler om at lĂŠre hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst,â fortĂŠller Roana de Oliveira Hansen.
Alarmsystem skal udvikles
NanoSYD har igennem en rÊkke tidligere forskningsprojekter opbygget en indgÄende viden indenfor live-overvÄgning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bÊrbare systemer til pÄvisning af kemisk forurening.
Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter pÄ omrÄdet.
Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, 51±ŸÉ«-forskerne sammen med det etablerede netvĂŠrk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige lĂžsning pĂ„ problemet, og pĂ„ sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.
âVi vil gerne overvĂ„ge vand og jord i nĂŠrheden af permafrostomrĂ„der â det hele i realtid, altsĂ„ live
Men, hvad sker der sÄ, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 Är gammel, potentiel farlig bakterie?
- âDer skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer omrĂ„det og personer i umiddelbar nĂŠrhed. Vi er sĂ„ heldige at have prof. i vores netvĂŠrksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optĂžende permafrost i det arktiske Ăžkosystem, og er Ă©n af de stĂžrste specialister pĂ„ omrĂ„det,â fortĂŠller Roana de Oliveira Hansen.
Forskerne har i fĂžrste omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde sĂŠrligt Ăžje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at lĂžse opgaven.
Det er mÄlet, at netvÊrksprojektet skal fÞre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus pÄ at udvikle den nÞdvendige teknologi.
MĂžd forskeren
Roana de Oliveira Hansen er ph.d. i Nanoteknologi og lektor ved NanoSYD pÄ SDU.
Om projektet
- Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP).
- Udover SDU tĂŠller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).