Skærme åbner døre til uforpligtende pusterum
Skærmtid bliver ofte anset som tidsspilde. Men vi har brug for de pusterum, som en tur på sociale medier kan give, og samtidig indgår vi i uforpligtende fællesskaber, som giver energi, fortæller professor i medievidenskab.
Hvis du har en smartphone kender du sikkert det her. Du kommer hjem fra arbejde, træt efter en dag fyldt med møder og gøremål. Næsten uden at tænke over det, ryger telefon op af lommen, og du går ind på dit foretrukne sociale medie.
Måske er det Facebook, hvor du er medlem af en gruppe for labrador og du liker nogle billeder af nye hvalpekuld og skriver en kommentar i en diskussion om, hvilket foder der er bedst. Et kvarter senere lægger du telefonen og går i gang med aftensmaden.
Imens scroller din teenager pĂĄ TikTok og slapper af til et mix af jokes, Harry Potter-parodier og flere versioner af den samme dans, som hun vil se, om hun kan fĂĄ veninderne med til at lave i morgen. Andre spiller computer, udveksler sjove memes eller ser folk lave mad pĂĄ YouTube.
Mød forskeren
Susana Tosca er professor i medievidenskab ved Institut for Medie, Design, Læring og Erkendelse på Syddansk Universitet.
”Vi har brug for den afslapning, empati, fis og ballade, som opstĂĄr sammen med andre mennesker i tredje steder. Det er med til at sikre, at vi bliver mere afbalancerede borgereÂ
Mange vil kalde det for tidsspilde. Men det er et tidsspilde, som vi har brug for. Skærmen bliver en dør til et frirum og pusterum, fortæller Susana Tosca. Hun er professor i medievidenskab på Syddansk Universitet og forsker i, hvordan mennesker bruger digitale medier i deres hverdag.
- Selvom du ikke flytter dig fysisk eller taler med nogen, så er du en del af noget kollektivt. Du kan interagere med de andre på forskellige måder, som skærmen faciliterer, eller du kan lade være og bare være dig selv, siger hun.
Skærmen bliver ’et tredje sted’, forklarer hun. Det er et sociologisk begreb, som i sin oprindelige betydning dækker over et fysisk sted, som hverken er hjemmet eller arbejdet, men kan være alle de steder, hvor mennesker mødes frivilligt og uforpligtende med andre.
Et uforpligtende fællesskab
Oftest mødes man med mennesker, som man kun kender perifert. Deres status betyder ikke noget, men man samles om et sjovt eller positivt emne eller løs aktivitet.
Susana Tosca nævner et eksempel fra sit fødeland Spanien, hvor de ældre damer sidder foran deres huse og syer og sladrer. Det kan også være en brætspilscafé, hvor man kan droppe forbi og spille med folk, som man kun kender derfra.
- Mange af os lever et liv nu, hvor alt er skemalagt, og vi skynder os fra arbejde eller skole til faste fritidsaktiviteter med regler og krav om at præstere. Derfor kommer skærmen til at virke som en slags portal til et tredje sted med et uforpligtende fællesskab, forklarer Susana Tosca.
Det tredje sted
Begrebet opstod i 1980’erne, hvor sociologen Oldenburg insisterede på, hvor vigtigt det er for mennesker at have mødesteder, der er adskilte fra de stærke bånd og forpligtelser, vi har i vores to andre miljøer: hjemmet og arbejdspladsen.
Tredje steder er et frirum ud af produktivitetens hamsterhjul eller de emotionelle forpligtelser i familielivet.
Begrebet bliver tit brugt i medieforskning i spil med andre som stærke og svage bånd (Granovetter), bonding og bridging (Putnam), eller forestillede fælleskaber (Anderson), som alle fanger forskellige aspekter af hvordan digitale medier er med til at forme vores hybride virkelighed.
De tredje steder er:
- Frivillige: folk skal ikke være der, de vælger det selv og kan gå når de vil
- Ikke bundet til folks status i samfundet (folk er blandet på tværs)
- Fokuseret på samtale og underholdning (i modsætning til de mere strategiske netværk)
- Nemme at tilgå, det skal ikke koste noget (eller ikke meget), åbne når man har fri
- Beboet af mennesker, man føler samhørighed med, men ikke nødvendigvis kender
- Inkluderende, nye mennesker kan deltage
- Legende (der er tit humor og pjat)
- Man kan føle sig hjemme, man er forbundet med andre
Andre har en mere legende tilgang og konkurrerer om hvem, der hurtigst kan iklæde sig en fuld klædedragt fra 1700-tallet. Mange ser bare videoerne, og forestiller sig selv at sy et korset fra 1800-tallet, gemmer de mest inspirerende videoer og viser dem til en ven eller ægtefælle.
- Deltagerne fortæller, at der opstår en følelse af fællesskab, selv om det er asynkront. De beundrer hinandens værker, leger, udveksler informationer, og får næsten affektive relationer med nogle andre mennesker, som de er sammen med på en legende måde, fortæller hun.
”Skærmen er fuldstændigt integreret i vores hverdagsrytmer og med til at forme os og vores relationer med andre
Kollektiv energi
Skærmens åbning til et tredje sted bliver på den måde et pusterum og et sted, hvor vi samler energi til livet med alle de mere forpligtende sammenhænge på arbejdet, med venner og familie.- Vi har brug for den afslapning, empati, fis og ballade, som opstår sammen med andre mennesker i tredje steder, siger hun og uddyber:
- Det er med til at sikre, at vi bliver mere afbalancerede borgere. Og det gælder også via skærmen.
En hybrid mellem on- og offline
Under Covid19-nedlukningerne savnede mange de uforpligtende fællesskaber, som opstår i tilfældige møder i tredje steder. Det betød at brugen af apps som TikTok, Instagram og YouTube voksede eksponentielt.Susana Tosca møder ofte det argument, at det er en skam, at vi ikke besøger fysiske tredje steder i stedet for. Men samfundet er skruet sammen på en måde, hvor muligheden ikke opstår, påpeger hun. Det er nødvendigt at indse, at vores virkelighed ikke er adskilt i offline og online, men er en hybrid.
- En skærm er mange ting og en dør til mange oplevelser og forskellige måder at være social på. Den kan åbne op til et frirum, der også indeholder muligheder for kreativ udfoldelse. Skærmen er fuldstændigt integreret i vores hverdagsrytmer og med til at forme os og vores relationer med andre, siger Susana Tosca.