51本色

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Hvorfor blev du forsker? 

Dels fordi jeg var meget naturinteresseret, da jeg var ung, men prim忙rt fordi jeg har en um忙ttelig nysgerrighed. Der er ikke mange fag, der kan pirre og bel酶nne nysgerrighed p氓 samme m氓de som en forskerkarriere. 

Hvilken anden karriere overvejede du? 

Undervisning. Hvis jeg ikke havde f氓et en forskerstilling, var jeg blevet l忙rer p氓 gymnasiet. 

Hvad optager dig i 酶jeblikket? 

Rent praktisk er jeg lige i 酶jeblikket meget optaget af at ans忙tte min f酶rste postdoc og at f氓 skrevet to projekter om til videnskabelige artikler, inden undervisningen starter n忙ste semester.

Videnskabeligt set er jeg blandt andet ret optaget af et projekt, hvor vi laver en komplet genom-sekventering af en ny bakteriofag (en virus, der inficerer bakterier), som vi har opdaget.Den har vi fundet i en 氓 ved Odense som en del af et studenterprojekt, og ved at studere dens genom-sekvens har vi opdaget en del interessante ting ved den. Det er dejligt at se s氓dan noget starte som et bachelorprojekt og slutte som en videnskabelig publikation. 

Hvilket sp酶rgsm氓l vil du gerne finde svar p氓? 

Jeg vil gerne finde ud af, hvordan vi kan bruge bakteriofager til at behandle bakterieinfektioner. I de fleste vestlige lande er bakteriofagerne kun godkendt som en sidste udvej, n氓r antibiotika ikke virker. Men jeg tror p氓, at de har et enormt potentiale, enten alene eller som supplement til antibiotika.

De har den fordel, at i takt med at bakterier udvikler resistensmekanismer, s氓 f酶lger bakteriofagerne med. Der er dog stadig meget om interaktionerne mellem bakterier og bakteriofager, som vi ikke ved, is忙r fordi mekanismerne kan v忙re forskellige for hvert bakterie-bakteriofag-par. 

Hvad er det st酶rste gennembrud p氓 dit felt nogensinde?

Opdagelsen af CRISPR-Cas-teknikken, som sikrede nobelprisen til Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna for et par 氓r siden. Med den kan man tilf酶je, fjerne eller 忙ndre genetisk materiale i et genom.

Ikke mange ved, at teknikken oprindeligt blev udviklet fra et naturligt forekommende system i bakterier. Bakterierne bruger det som et immunbeskyttende system mod bakteriofager ved at tilf酶je en lille portion af bakteriofagens DNA til sit eget genom.

Det fungerer lidt som erhvervet immunitet, fx vaccination, i mennesker: hver gang bakterien bliver angrebet af en bakteriofag, immuniserer den sig selv mod fremtidige infektioner med den p氓g忙ldende bakteriofag.

F酶r man opdagede dette, var der ingen, der anede, at s氓 simple celler kunne aktivere et s氓 komplekst system for at beskytte sig selv.  

Hvordan h氓ber du, at andre kan f氓 gavn af din forskning? 

Jeg h氓ber, at unders酶gelse af de grundl忙ggende mekanismer for, hvordan bakterier reagerer p氓 stress (enten for氓rsaget af antibiotika eller bakteriofag-infektion) kan g酶re os i stand til at finde nye m氓der at ramme bakterier p氓.

I 酶jeblikket er der et stort udvalg af antimikrobielle l忙gemidler i klinisk brug, men de angriber kun et begr忙nset antal m氓l inde i de patogene bakterier. Hvis vi kan finde flere og andre m氓l i bakterier, kan vi udvikle nye l忙gemidler, som de endnu ikke har udviklet resistensmekanismer mod. 

Hvilket andet forskningsfelt fascinerer dig mest? 
Diabetes og menneskets stofskifte. Jeg har kortvarigt arbejdet inden for dette felt, og jeg synes stadig, det er fascinerende; b氓de n氓r stofskiftet fungerer godt, og n氓r det ikke g酶r. Det felt er nu ogs氓 blevet kombineret med min interesse for mikrobiologi, fordi man opdager mere og mere om tarmbakteriernes indvirkning p氓 menneskets fysiologi og begynder at forst氓, hvor vigtige de er for den generelle sundhed og ikke kun for ford酶jelsen. 

Hvad har du p氓 dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har? 

En akvarel af mine yndlingsmodelorganismer; bakterien Caulobacter crescentus og en bakteriofag. Jeg har f氓et den i gave af en kandidatstuderende, som selv har malet den. 

Hvem beundrer du mest? 

Professor Emeritus Claes Wollheim fra universitetet i Gen猫ve. Han var min postdoc-vejleder og er nu pensioneret. Han havde en imponerende karriere inden for naturvidenskab og var en inspirerende forskningsleder til trods for, at han var n忙sten helt blind.

Han er mit forbillede, n氓r det g忙lder om at v忙re vedholdende i modgang. Derudover l忙rte han mig meget om, hvordan man effektivt leder en forskningsgruppe.   

Hvad laver du, n氓r du ikke forsker?

Jeg har spillet klassisk musik og sunget i kor, siden jeg var ung, og efter en lang pause er jeg nu begyndt at spille igen i Generationsorkestret i Odense sammen med begge mine b酶rn.