51±ŸÉ«

Skip to main content
DA / EN

Claire Kirkpatrick

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Hvorfor blev du forsker? 

Dels fordi jeg var meget naturinteresseret, da jeg var ung, men primĂŠrt fordi jeg har en umĂŠttelig nysgerrighed. Der er ikke mange fag, der kan pirre og belĂžnne nysgerrighed pĂ„ samme mĂ„de som en forskerkarriere. 

Hvilken anden karriere overvejede du? 

Undervisning. Hvis jeg ikke havde fĂ„et en forskerstilling, var jeg blevet lĂŠrer pĂ„ gymnasiet. 

Hvad optager dig i Ăžjeblikket? 

Rent praktisk er jeg lige i Þjeblikket meget optaget af at ansÊtte min fÞrste postdoc og at fÄ skrevet to projekter om til videnskabelige artikler, inden undervisningen starter nÊste semester.

Videnskabeligt set er jeg blandt andet ret optaget af et projekt, hvor vi laver en komplet genom-sekventering af en ny bakteriofag (en virus, der inficerer bakterier), som vi har opdaget.Den har vi fundet i en Ă„ ved Odense som en del af et studenterprojekt, og ved at studere dens genom-sekvens har vi opdaget en del interessante ting ved den. Det er dejligt at se sĂ„dan noget starte som et bachelorprojekt og slutte som en videnskabelig publikation. 

Hvilket spĂžrgsmĂ„l vil du gerne finde svar pĂ„? 

Jeg vil gerne finde ud af, hvordan vi kan bruge bakteriofager til at behandle bakterieinfektioner. I de fleste vestlige lande er bakteriofagerne kun godkendt som en sidste udvej, nÄr antibiotika ikke virker. Men jeg tror pÄ, at de har et enormt potentiale, enten alene eller som supplement til antibiotika.

De har den fordel, at i takt med at bakterier udvikler resistensmekanismer, sĂ„ fĂžlger bakteriofagerne med. Der er dog stadig meget om interaktionerne mellem bakterier og bakteriofager, som vi ikke ved, isĂŠr fordi mekanismerne kan vĂŠre forskellige for hvert bakterie-bakteriofag-par. 

Hvad er det stÞrste gennembrud pÄ dit felt nogensinde?

Opdagelsen af CRISPR-Cas-teknikken, som sikrede nobelprisen til Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna for et par Ă„r siden. Med den kan man tilfĂžje, fjerne eller ĂŠndre genetisk materiale i et genom.

Ikke mange ved, at teknikken oprindeligt blev udviklet fra et naturligt forekommende system i bakterier. Bakterierne bruger det som et immunbeskyttende system mod bakteriofager ved at tilfĂžje en lille portion af bakteriofagens DNA til sit eget genom.

Det fungerer lidt som erhvervet immunitet, fx vaccination, i mennesker: hver gang bakterien bliver angrebet af en bakteriofag, immuniserer den sig selv mod fremtidige infektioner med den pÄgÊldende bakteriofag.

FĂžr man opdagede dette, var der ingen, der anede, at sĂ„ simple celler kunne aktivere et sĂ„ komplekst system for at beskytte sig selv.  

Hvordan hĂ„ber du, at andre kan fĂ„ gavn af din forskning? 

Jeg hÄber, at undersÞgelse af de grundlÊggende mekanismer for, hvordan bakterier reagerer pÄ stress (enten forÄrsaget af antibiotika eller bakteriofag-infektion) kan gÞre os i stand til at finde nye mÄder at ramme bakterier pÄ.

I Ăžjeblikket er der et stort udvalg af antimikrobielle lĂŠgemidler i klinisk brug, men de angriber kun et begrĂŠnset antal mĂ„l inde i de patogene bakterier. Hvis vi kan finde flere og andre mĂ„l i bakterier, kan vi udvikle nye lĂŠgemidler, som de endnu ikke har udviklet resistensmekanismer mod. 

Hvilket andet forskningsfelt fascinerer dig mest? 
Diabetes og menneskets stofskifte. Jeg har kortvarigt arbejdet inden for dette felt, og jeg synes stadig, det er fascinerende; bĂ„de nĂ„r stofskiftet fungerer godt, og nĂ„r det ikke gĂžr. Det felt er nu ogsĂ„ blevet kombineret med min interesse for mikrobiologi, fordi man opdager mere og mere om tarmbakteriernes indvirkning pĂ„ menneskets fysiologi og begynder at forstĂ„, hvor vigtige de er for den generelle sundhed og ikke kun for fordĂžjelsen. 

Hvad har du pĂ„ dit kontor, som de fleste andre mennesker ikke har? 

En akvarel af mine yndlingsmodelorganismer; bakterien Caulobacter crescentus og en bakteriofag. Jeg har fĂ„et den i gave af en kandidatstuderende, som selv har malet den. 

Hvem beundrer du mest? 

Professor Emeritus Claes Wollheim fra universitetet i GenĂšve. Han var min postdoc-vejleder og er nu pensioneret. Han havde en imponerende karriere inden for naturvidenskab og var en inspirerende forskningsleder til trods for, at han var nĂŠsten helt blind.

Han er mit forbillede, nĂ„r det gĂŠlder om at vĂŠre vedholdende i modgang. Derudover lĂŠrte han mig meget om, hvordan man effektivt leder en forskningsgruppe.   

Hvad laver du, nÄr du ikke forsker?

Jeg har spillet klassisk musik og sunget i kor, siden jeg var ung, og efter en lang pause er jeg nu begyndt at spille igen i Generationsorkestret i Odense sammen med begge mine bĂžrn. 

Sidst opdateret: 22.08.2023