51±ŸÉ«

Skip to main content

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens udfordrer vores medier og demokrati

Medier og demokrati stÄr foran kÊmpe forandringer, nu kunstig intelligens ruller ud i hele verden. Vi har spurgt SDU-professor Claes de Vreese, hvilke udfordringer vi stÄr overfor, og hvad vi kan gÞre ved dem.

Af Susan GrĂžnbech Kongpetsak, , 08-06-2023

Illustration af interviewer og en robot-ai

1. Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens er svÊr at se, fordi det hele forgÄr mellem computere, som er forbundet i store netvÊrk. Det giver adgang til kÊmpe mÊngder af data, og den kunstige intelligens kan sÊtte det hele sammen pÄ mÄder, som man fÞr troede, at kun mennesker kunne.

Det giver nye svar pÄ gamle spÞrgsmÄl og nye svar pÄ nye spÞrgsmÄl.

For det meste er det stadig mennesker, som definerer, hvilke opgaver den kunstig intelligens skal lÞse og hvilke data, den skal bruge; det sÊtter en vis naturlig grÊnse pÄ den kunstige intelligens.

Men udfordringen er, at mennesker ikke altid er involveret, nÄr kunstig intelligens rulles ud. SÄ vi skal alle huske pÄ, at kunstig intelligens nok kan give svarerne, men det er stadig os mennesker, som skal omgÄs med de svar.

2. Hvilken forskel har ChatGPT gjort?

ChatGPT og anden generativ AI har virkelig skubbet en udvikling i gang pÄ omrÄdet. For 6-12 mÄneder siden tÊnkte de fleste, at kunstig intelligens var noget for nÞrder, der blev brugt pÄ enkelte omrÄder.

I dag er det pludselig blevet allemandseje; Vi kan alle sidde pÄ vores mobil eller tablet og faktisk bruge den her teknologi. SÄ ChatGPT har virkelig skubbet kunstig intelligens ud til nÊrmest alle pÄ samme tid.

3. Hvad betyder kunstig intelligens for medierne?

Det skubber til alt, hvad vi kender til vedrĂžrende medier.

Inden for de seneste Är har vi set en del brug af robotjournalistik, hvor nyheder om f.eks. finansielle markeder og sportsresultater stort set er skrevet af en computer.

Den teknologi bliver bare bedre og bedre fremover. I fremtiden er det let at forestille sig, at nyhedsartikler stort set er skrevet af CHATGPT, sÄ journalisterne blot skal tjekke, at alle facts er i orden, og mÄske forbedre sproget lidt.

”

For journalistikken bliver det altsÄ utrolig vigtigt, at alt er verificeret og alle facts er i orden, nÄr man publicerer noget. Ellers kommer vi hurtigt til at miste tilliden til journalistikken.

Claes de Vreese, professor

Dertil kommer, at nyhederne – i modsĂŠtning til tidligere med den trykte avis og tv-udsendelser – nu kommer ud til os brugere via algoritmer, der hele tiden giver os mere af det, vi synes er interessant. PĂ„ den mĂ„de forandrer kunstig intelligens bĂ„de tilblivelsen og distributionen af nyheder til os brugere fuldstĂŠndig.

Og det giver store udfordringer. NÄr store dele af det journalistiske materiale bliver lavet af kunstig intelligens, kan man ikke se, hvor kilder og materialer kommer fra, eller med det samme tjekke om oplysninger er rigtige. For journalistikken bliver det altsÄ utrolig vigtigt, at alt er verificeret og alle facts er i orden, nÄr man publicerer noget. Ellers kommer vi hurtigt til at miste tilliden til journalistikken.

4. Hvordan pÄvirker kunstig intelligens den demokratiske proces?

Demokratiet er ogsÄ udfordret af udviklingen. I et land som Danmark vil mange virksomheder og offentlige myndigheder hurtigt begynde at bruge kunstig intelligens og algoritmer, sÄ vi kommer til at fÄ beslutninger og afgÞrelser baseret pÄ stort datamateriale.

Det kan sÄdan set vÊre godt nok, men det er ekstremt vigtigt, at vi har nogle spilleregler, som gÞr det helt klart, hvornÄr vi vil bruge kunstig intelligens og hvornÄr vi ikke vil. Ligesom det er helt centralt, at et menneske er med til at bedÞmme, om kunstig intelligens har truffet de gode og rigtige beslutninger.

5. Hvad kan man gĂžre for at dĂŠmme op for udfordringerne?

Teknologien er inde i en rivende udvikling, og vi er faktisk lidt sent pÄ den i forhold til at komme i gang med diskussionerne af, hvordan vi vil bruge de her teknologier.

Derfor er det nu og de nÊste mÄneder, vi skal have denne meget vigtige samtale og spÞrge os selv:

Er der nogle omrĂ„der – fx inden for militĂŠr – hvor vi slet ikke vil bruge kunstig intelligens?

Er der omrÄder, hvor det er rigtig fint at kunstig intelligens hjÊlper os, fordi det kan gÞre ting mere effektive?

Hvordan sikrer vi, at der stadig er mennesker involveret i de endelige beslutninger, som kunstig intelligens har vĂŠret involveret i?

”

Teknologien er inde i en rivende udvikling, og vi er faktisk lidt sent pÄ den i forhold til at komme i gang med diskussionerne af, hvordan vi vil bruge de her teknologier.

Claes de Vreese, professor

PrÊcis disse sonderinger arbejder EU pÄ hÞjtryk med i den fÞrste internationale rammelovgivning pÄ omrÄdet, som er i gang med at blive vedtaget. SÄ lige nu drÞfter en rÊkke interessenter inden for kunstig intelligens de forskellige problematikker og perspektiver. Mange i industrien taler f.eks. for, at vi ikke skal have alt for mange regler for kunstig intelligens, fordi det er vigtigt, at vi innoverer og kommer videre pÄ det her omrÄde i Europa, sÄ det ikke kun er USA, Kina og det Þvrige Asien, som lÞber med udviklingen.

For os som samfund – bĂ„de i Danmark og Europa – kommer de nĂŠste mĂ„neder til at handle om at finde balancen, hvor vi har nogle spilleregler og samtidig ikke kommer til at stĂ„ langt efter andre landes udvikling inden for kunstig intelligens.

6. Er det klogt for os at arbejde pÄ noget, der potentielt kan blive mere intelligent end os selv?

Der har stort set altid vĂŠret frygt for nye teknologier, bĂ„de da den skrevne presse, radioen, tv’et og internettet kom. SĂ„ man skal mĂ„ske holde lidt igen med at vĂŠre instinktivt bange for de nye teknologier.

For det er urealistisk at sige, at vi ikke vil bruge teknologien, fordi den er for farlig. Der vil altid vÊre andre parter og dele af verden, som vil gÄ videre med det her.

PÄ den anden side er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan nogle ting, hvor det hele gÄr meget hurtigt og vi skal vÊre pÄpasselige som mennesker. Det bedste, vi kan gÞre, er at sikre, at vi fÄr nogle spilleregler, muligheder for at anke beslutninger truffet af kunstig intelligens og mere transparens, sÄ vi kan fÄ indblik i, hvordan den kunstige intelligens arbejder.

7. Hvad er de stĂžrste risici ved kunstig intelligens?

Jeg er bÄde lidt bekymret og spÊndt pÄ udviklingen, for vi skal have for Þje, at kunstig intelligens bÄde kan bruges til det gode og mindre gode.

De senere Ärs debat om fake news og misinformation skal vi helt sikkert have endnu en gang, for nu bliver det meget nemmere at manipulere bÄde tekst, lyd og billede. Allerede inden for de nÊste mÄneder, vil vi stÞde pÄ en masse materiale, hvor det er vanskeligt at bedÞmme, om det er Êgte eller ej. Det bliver helt sikkert et stort tema ved det nÊste valg i USA.

Som borgere og brugere af den nye teknologi er det helt afgĂžrende, at vi er kritiske overfor, hvad der rigtigt eller forkert, falsk eller autentisk.

Lad os hÄbe, at vi har lÊrt af vores erfaringer med sociale medier, sÄ vi ret hurtigt fÄr klare spilleregler og regler for kunstig intelligens pÄ plads. Det er vigtigt, at vi fÄr lÞftet det i fÊllesskab, sÄ man ikke som borger stÄr alene med ansvaret i de tilfÊlde, hvor det er gÄet galt med kunstig intelligens.

MĂžd forskeren

Claes de Vreese er professor og leder af Digital Democracy Centre pÄ SDU.

Redaktionen afsluttet: 08.06.2023