51本色

Den faldende interesse for at blive murer, elektriker eller social- og sundhedsassistent er et af de helt store politiske hovedbrud i disse år.

For unges fravalg af erhvervsuddannelser matcher dårligt med det stigende behov for faglærte til både den bæredygtige omstilling, sundhedsvæsenet og ældreplejen. Analyser har vist, at der allerede i 2030 vil mangle 100.000 faglærte i Danmark.

Så hvorfor er det, at færre unge tager en erhvervsuddannelse i Danmark, mens et stigende antal unge spaniere og estere søger mod erhvervsuddannelser? Og hvordan er Kroatien lykkedes med at få hele 70 pct. af landets unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Spørger de unge selv

Det er nogle af de spørgsmål, som uddannelsesforskere fra Syddansk Universitet og fire andre europæiske universiteter vil finde dybdegående svar på i et nyt stort EU-forskningsprojekt, der netop har modtaget 21 mio. kr.

Kernen i projektet er at spørge de unge selv. Bl.a. om deres valg af ungdomsuddannelse, og hvad der skal til, hvis de skal gennemføre deres uddannelse.

Derfor kommer forskerne i projektet til at spørge 7500 unge europæere på tværs af landegrænser om deres uddannelsesvalg og følge deres veje gennem erhvervsuddannelserne.

Ane Qvortrup - professor og leder af SDU’s Center for Gymnasie – og Erhvervsskoleforskning - der står i spidsen for projektet, ser frem til at bringe noget solid viden ind i debatten om erhvervsskolerne.

- I Danmark har vi ikke særlig meget solid forskning på erhvervsskole-området, men med vores projekt får vi nuancerede svar på, hvad der får unge danskere og andre unge europæere til at vælge eller fravælge erhvervsuddannelser og gennemføre eller falde fra uddannelserne, siger hun og fastslår:

- Det er vores håb, at projektet over de næste tre år kan bidrage til, at vi får nogle bedre erhvervsuddannelser både i Danmark og på europæisk plan.

Meget at lære fra andre lande

SDU-professoren er nemlig ikke i tvivl om, at der er masser af læring og inspiration at hente i at samle og dele viden om og erfaringer med erhvervsuddannelser.

- I Danmark har vi for eksempel udfordringer med uddannelsesvejledning og brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Overgangen kommer let til at handle om, hvor der er den bedste kantine og de lækreste bygninger. Der er jeg sikker på, at vi kan lære noget om støtte og vejledning i overgangene af andre europæiske lande, siger Ane Qvortrup og uddyber:

- I projektet kommer vi også til at være undersøgende på, hvordan grundskolen får forberedt de unge til at træffe et uddannelsesvalg baseret på viden om, hvad man får på erhvervsuddannelserne og de andre ungdomsuddannelser.

Et andet perspektiv i projektet er at se n忙rmere p氓 den v忙rdi, som erhvervsuddannelser till忙gges forskellige steder i Europa.

- Vi kommer til at have fokus p氓 de forskellige narrativer, der knytter sig til erhvervsuddannelser i forskellige dele af Europa. P氓 den m氓de f氓r vi kortlagt de sociale mekanismer, som p氓virker unges uddannelsesvalg i forskellige omr氓der. Det ser vi frem til at blive meget klogere p氓 i l酶bet af de kommende 氓r, fastsl氓r Ane Qvortrup.

For forskerne i EU-projektet er det helt afg酶rende, at de ogs氓 f氓r delt ud af den viden, som projektet indsamler. Derfor vil der 氓rligt i projektperioden blive afholdt co-creation-seminarer, der samler forskere, studerende, interessenter og politikere inden for erhvervsskole-omr氓det til inspiration og videndeling.

- Det er helt afg酶rende, at udviklingen af erhvervsskolerne kommer til at ske i praksis. Derfor gl忙der vi os til at invitere b氓de interessenter, studerende og politikere til 氓rlige seminarer, s氓 b氓de politikere og interessenter f氓r solid viden og rig mulighed for at sparre om udviklingen og omstillingen af omr氓det, siger Ane Qvortrup.