51±ľÉ«

Skip to main content
Skærm, skærm, skærm

Hvad gør skærme ved kommunikationen mellem læge og patient?

Patienter bruger e-mailkonsultationer ved lægen til mange typer og ofte kompleks kommunikation. Lektor Anette Grønning fortæller om, hvad der sker, når læge og patient kommunikerer via skærm.

Af Katrine Friisberg, , 15-03-2023

Siden 2005 er brugen af digitale lægekonsultationer i almen praksis eksploderet fra under to procent til i dag cirka 25 procent.

Det er mere end syv millioner konsultationer ĂĄrligt. Langt størstedelen foregĂĄr via e-mails.  

Selvom Covid19-nedlukningerne en overgang styrkede videokonsultationer, er andelen nu på samme niveau, et par procent, som før nedlukningerne.

Hvad skriver patienterne om i e-mailkonsultationer? 

De fleste lægehuse har retningslinjer i forhold til, hvordan man skal skrive til lægen. Det gĂĄr igen, at e-mail bør bruges til spørgsmĂĄl af ikke-kompleks karakter. Lægen skal helst kunne svare ja eller nej til spørgsmĂĄlet. 

Men sĂĄdan er virkeligheden ikke. E-mails bliver brugt pĂĄ mange forskellige mĂĄder. Der kan være patienter, der skriver enkle ja-nej-spørgsmĂĄl. Men der er ogsĂĄ alt muligt andet. Nogle skriver, at de er kede af det, om ensomhed, smerter, de ikke rigtig ved, hvad er, og om deprimerede og mørke tanker. 

E-mail bliver brugt lige sĂĄ forskelligt som de fysiske konsultationer. Man kan selvfølgelig ikke tage en blodprøve for eksempel, sĂĄ det er klart, at digitale konsultationer adskiller sig pĂĄ afgørende punkter i forhold til fysiske.  

Hvordan forholder læger sig til de digitale konsultationer? 

Lægerne vil helst have spørgsmĂĄl, der ikke skal bruges alt for meget tid pĂĄ. Den store hurdle er, at de ikke har afsat særligt meget tid til de digitale konsultationer. Hver gang vi fĂĄr en ny kommunikationskanal, skal vi omorganisere os. 

Jeg har været i lægehuse, hvor de syntes, det var hĂĄrdt og stressende, hvis der kom mange e-mails, og jeg har været i lægehuse, hvor de syntes, det var dejligt, fordi det gav afveksling i dagen. Det bliver et problem, hvis de digitale konsultationer resulterer i overkommunikation. 
Mød forskeren

Anette Grønning er lektor ved Medievidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, og forsker i digitale beskeder, herunder digitale konsultationer i almen praksis.

”

En æ±ô»ĺ°ů±đ herre fortalte, at han aldrig sendte e-mailen samme dag, han skrev den. Han sov altid pĂĄ den, før han sendte den. Han sorterede sit eget sygdomsbillede. Lidt som at reflektere i en dagbog.

Anette Grønning, lektor

Mange læger tænker mĂĄske, at en fysisk konsultation er det bedste, the golden standard. Men mange patienter kan lide, at kommunikationen foregĂĄr asynkront, pĂĄ e-mail, eller at de kan slukke igen, hvis det er pĂĄ video. Der kan være en intimitetsgrænse, som har rykket sig.  

 

Hvordan forholder patienterne sig til digitale konsultationer? 

Patienterne bruger e-mails pĂĄ forskellige mĂĄder. De kan anvende e-mails uhensigtsmæssigt, nĂĄr de skriver om noget, som ikke kan løses i indbakken. Men det er mere komplekst, for e-mailen kan for eksempel varme op. Nogle patienter har vanskeligt ved at sige svære ting i en fysisk konsultation.  

Vi har set eksempler pĂĄ, at patienter bruger e-mail til lægen som en ventil. Mennesker, der konsulterer deres læge ofte, har nogle gange en tættere relation til lægen. Den kan de vedligeholde via e-mail. For andre patienter giver muligheden for at bruge e-mail tryghed, ogsĂĄ selv om de ikke bruger den.  

Nogle forbereder e-mailen. En æ±ô»ĺ°ů±đ herre fortalte, at han aldrig sendte e-mailen samme dag, han skrev den. Han sov altid pĂĄ den, før han sendte den. Han sorterede sit eget sygdomsbillede. Lidt som at reflektere i en dagbog. Det opleves godt, at man kan forberede sin kommunikation pĂĄ den mĂĄde.

Hvad sker der i kommunikationen mellem læge og patient ved e-mailkonsultationer? 

E-mailkonsultationer ĂĄbner for et nyt fælles interaktionsrum, en ny mĂĄde at vedligeholde sin relation. Mange bruger e-mailen til at fĂĄ afgjort, om det nødvendigt at komme op til lægen. Læge og patient lærer ogsĂĄ hinanden at kende pĂĄ en ny mĂĄde, fordi de skriver sammen.  

Ulemperne kan være, at læge og patient misforstĂĄr hinanden. Nogle læger har ikke sĂĄ meget træning i at skrive til patienter. Det gør noget, at vi ikke kan se og høre hinanden i en e-mail. Patienten har bedre mulighed for at forberede, hvad de vil skrive.  

Forskningen bag

  • Forskningsprojektet HAIDA, Healthy Aging in a Digital World, er et treårigt projekt, hvor en tværnordisk forskningsgruppe undersøger de 75+-åriges brug af teknologi til deres sundhed. 
  • Lektor Anette Grønning og post doc. Amalie Søgaard Nielsen fra Medievidenskab, SDU, repræsenterer den danske del. 
  • De arbejder sammen med Lunds Universitet og University of Eastern Finland.  
  • Projektet er finansieret af Kamprad Familien Fonden og indgår i det syvårige nordiske forskningsprogram Future Challenges in the Nordics.  
  • Anette Grønning var leder af forskningsprojektet ”Digital konsultation”, SDU, der løb fra 2017 til 2021.  
  • Projektet undersøgte oplevede muligheder og barrierer ved digital konsultation i almen praksis ved bl.a. at kombinere analyse af e-konsultationer med interviews med patienter og praksislæger. Målgruppen var især aldersgruppen 65+. 

Til gengæld fĂĄr lægen ofte en anden historie fra patienten, end hvis patienten kom i lægehuset. Patienten skal selv fortælle historien om sin sygdom, og lægen har ikke mulighed for at spørge. Det interesserer mig, hvordan man som patient udvikler et sprog om den sygdom, man ikke ved ret meget om. 

Hvad betyder det at patienterne selv fortæller deres historie? 

Lægerne fĂĄr nogle andre historier, og de er ikke nødvendigvis dĂĄrligere. Det kan give noget til relationen, men det kan ogsĂĄ sløre, hvad der foregĂĄr. Det betyder, at der er ganske mange, der ender med at opfordre patienterne til at booke en fysisk konsultation.   

Det kan virke som overkommunikation, men omvendt fortæller nogle af de gamle mænd, vi har interviewet, at de kommer til lægen, fordi de kan skrive til lægen først. Ellers ville de mĂĄske ikke komme til lægen.  
”

 Mange patienter kan lide, at kommunikationen foregår asynkront, på e-mail, eller at de kan slukke igen, hvis det er på video. Der kan være en intimitetsgrænse, som har rykket sig

Anette Grønning, lektor

Andelen af e-mailkonsultationer, som fører til fysiske konsultationer, har været brugt til at sige, at e-mailkonsultationer ikke fører til noget, fordi patienterne alligevel kommer til en fysisk konsultation. Men det kan være, at man får nye grupper til at komme til lægen, eller man fanger noget alvorligt tidligere.

Hvordan mener du, man kan forbedre kommunikationen ved digitale konsultationer?

Man kan bruge viden fra forskningen til at klæde læger og patienter bedre pĂĄ og se pĂĄ, hvad de mangler for, at de synes, det fungerer. Vores forskning viser, at der er fordele og ulemper. Vores pointe er, at vi nuanceret skal »ĺ°ůø´ÚłŮ±đ de muligheder og de begrænsninger, de digitale konsultationer giver.  

Digitale konsultationer skal ikke erstatte de fysiske, men skal komplementere, sådan at nogle kan få hurtigere hjælp på den måde og ikke fylde i venteværelset. Mange har en mening om, hvordan digitale konsultationer er, men forskningen må frem i lyset

Mange bliver for eksempel overraskede over, at det mest er æ±ô»ĺ°ů±đ, der bruger e-mailkonsultationer. Men størstedelen af de 65-ĂĄ°ůľ±˛µ±đ kan godt e-maile. Mange æ±ô»ĺ°ů±đ foretrækker at skrive for eksempel pĂĄ grund af høretab, ligesom mange gerne vil have dokumentation, som de kan vise andre og læse igen senere.  

Redaktionen afsluttet: 15.03.2023