1. akt. Et Ă„bent teater
NÄr starten gÄr til dette Ärs Tour de France, ruller rytterne samtidig ind pÄ scenen i et mere end hundrede Är gammelt episk drama. Det handler om lidelse, overmenneskelige bedrifter, djÊvelske fÊlder og fald fra tinderne. LÊs hvorfor i 1. akt af vores Tour de France-fÞljeton med medieforsker pÄ SDU Bo Kampmann Walther.
"Min mission med løbet er, at det skal være så hårdt, at kun èn rytter skal gennemføre"
Så bombastisk gik starten til verdens hårdeste cykelløb i 1903. Dengang grundlæggeren Henri Desgrange og hans avis L’Auto lagde grunden til det enorme kulturfænomen, som stadig i dag tiltrækker millioner af seere og tilskuere.
Aldrig havde man set noget lignende, som da 60 ryttere på tunge stålcykler med kun to gear stillede til start i et 2.428 kilometer langt cykelløb gennem Frankrig - fordelt på seks etaper. Rytterne kørte dag og nat for at klare de ekstreme strabadser, og løbet blev fra første færd en kæmpe succes.
Siden da er Tour de France vokset til en af verdens helt store sportsbegivenheder, og er i dag meget mere end et cykelløb.
Et drama i fem akter
Siden sin begyndelse er løbet blevet besunget af sportsjournalister, kendte forfattere som Jørgen Leth og ikoniske teoretikere som Roland Barthes. Det hyldes som et storladent mytologisk drama. Et virkelighedens teater, hvor smerte, lidelse og heltedåd ikke bare er skuespil.
I denne Tour de France-føljeton folder vi dramaet ud i fem akter.
Sammen med medieforsker på SDU Bo Kampmann Walther fordyber vi os gennem artikelserien i Tour de Frances store historiefortælling. Vi fortæller om helte og skurke, om lidelse, monstrøse bjerge og dopingfristelser. Og så stiller vi spørgsmålet: lever cykelheltene lykkeligt til deres dages ende?
Danske Tour-helte:
'Det Nye Håb'
âDet har aldrig vĂŠret meningen, at Tour de France har skullet kunne lade sig gĂžre.
Medieforsker pÄ SDU Bo Kampmann Walther tÞver nemlig ikke med at sammenligne Tour de France med de helt store dramaer fra for eksempel Homer, Shakespeare og Holberg.
- Tour de France har altid affĂždt en trang til at tale i store ord og med store bogstaver. Bjerget, Ărnen, Kyllingen, siger Bo Kampmann Walther.
Den franske strukturalist Roland Barthes analyserede allerede tilbage i 1957 Tour de France som et epos i bogen âMytologierâ. Her beskrev han lĂžbet som bĂ„de realistisk og utopisk, og han fremstillede rytterne som billeder pĂ„ mytiske figurer, der kunne fortĂŠlle os noget om det at vĂŠre menneske.
Vidste du...
.. at vinderen af det første løb i 1903, var skorstensfejer Maurice Garin, der i øvrigt var kendt for at spise 45 koteletter dagligt under løbet. En time efter Maurice rullede slagtersvenden Lucien Pothier ind på andenpladsen og tre dage efter kørte sidste mand i mål.
… at englænderen Chris Boardman har rekorden for verdens korteste Tour de France-deltagelse. Han måtte udgå efter et styrt 90 sekunder inde i prologen til sin første og eneste Tour i 1995.
… at en gennemsnitlig Tour de France-rytter under løbet producerer sved nok til at kunne skylle et toilet ud 20 gange i løbet af touren.
… at under en Tour de France-etape forbruger rytterne ca. 6.000 kilokalorier, det svarer til 16 cheeseburgere.
- Jo mere lĂžbet bliver poetiseret og en del af vores kulturkanon, jo mere Ă„bner der sig nogle nĂŠrmest platoniske idealer om det skĂžnne, det sande og det gode. Det bliver nĂŠrmest ren Ă„nd, siger Bo Kampmann Walther.
Dramaet i Tour de France ligger isÊr i, at Änden vil mere end kroppen kan. For Tour de France er sÄ ekstremt, at det i princippet er umuligt at gennemfÞre.
- Det har aldrig vÊret meningen, at Tour de France har skullet kunne lade sig gÞre. Rejsen gennem Frankrig er sÄ ekstrem, at den bliver en omvendt spejling af den virkelighed, vi kender. Bare det, at nogen gÞr det af egen fri vilje, er jo ekstremt, forklarer Bo Kampmann Walther.
Med lidelsen malet i ansigtet
LĂžbets plot handler grundlĂŠggende om at overkomme lidelsen â ja endda truslen om dĂžden â og forlĂžse sig selv pĂ„ vejen til Paris.
- Plottet er en form for âovercomingâ. Rytterne skal klare ekstreme strabadser, som burde haâ en dĂždelig udgang, men de er sĂ„ cool, at de snyder dĂžden, siger Bo Kampmann Walther.
Egentlig var Bjarne Riis alt for tung til at kÞre i bjerge, derfor jublede vi ekstatisk, da han med lidelsen malet i ansigtet og benene helt syret til kÞrte fra alt og alle pÄ legendariske Hautacam.
Og vi mÊrker - nÊrmest pÄ egen krop - smerten og ensomheden, nÄr Tour de France-ryttere gÄr ned, mister kontakten til feltet, mÄ kÊmpe sig alene over bjergtinderne og rÊse ned ad dem igen for ikke at falde for tidsgrÊnsen og blive smidt ud af lÞbet.
Designer djĂŠvelske fĂŠlder
Netop den velsmurte dramaturgi har gjort verdens hÄrdeste cykellÞb sÄ langtidsholdbart, understreger Bo Kampmann Walther:
- Hvis man bare tog den hurtigste asfaltvej til Nice og holdt pÊn afstand, sÄ ville Tour de France jo vÊre fuldstÊndig uinteressant og uden plot. Fra lÞbets side er man nÞdt til at indlÊgge nogle konflikter, og det gÞr man ved at rejse selve landskabet og gÞre dem til djÊvelske mekanismer, som rytterne skal overkomme.
âFra lĂžbets side er man nĂždt til at indlĂŠgge nogle konflikter, og det gĂžr man ved at rejse selve landskabet og gĂžre dem til djĂŠvelske mekanismer.
I Tour de France er bjerge ikke bare bjerge, men fÊlder, som sÊtter cykelheltene pÄ de vÊrste prÞvelser. Og lÞbet arbejder meget bevidst med at designe lÞbets dramaturgi, understreger Bo Kampmann Walther:
- PrÊcis som scener i film er kodet, sÄ vi i lÞbet af fÄ sekunder ved, hvor mÞrkets fyrste bor, og hvem helten og skurken er, ja sÄ er Tour de France spÊkket med den slags koder. Og lÞbet elsker det og designer hvert Är etaperne ud fra kataloget af bjerge, og hvilke konflikter de kan tilbyde.
Det virkelige drama begynder
PÄ den mÄde designer Tour de France-arrangÞrerne et cykellÞb fyldt med konflikter og et fascinerende plot, som kan gennemspilles pÄ nye mÄder Är efter Är.
Det er derfor bĂ„de Tour de France og et virkelighedsnĂŠrt moderne drama, som skydes i gang 1. juli. Og her vil lĂžbet â med Bo Kampmann Walthers ord â eksplodere i velcastede cykelryttere, som kan pĂ„tage sig forskellige roller i Ă„rets Tour de France.
Og fĂžrst nĂ„r feltet ruller ind pĂ„ Champs-Elysees, kender vi slutningen pĂ„ dette Ă„rs drama og ved, hvem der tog rollerne som helte og skurke. Og heltene i Tour de France. Dem kan du lĂŠse meget mere om i nĂŠste akt af Ny Videns Tour de France-fĂžljeton âDet hele handler om helte â.
MĂžd forskeren
Bo Kampmann Walther er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i de litterĂŠre og filosofiske aspekter af medier.