
Sportspsykologi kan hjĂŠlpe de selvkritiske unge
Sportens nye berettigelse er at lÊre unge at vÊre ambitiÞse og mÄlrettede pÄ en mÄde, der ikke gÄr ud over deres mentale sundhed, mener professor, der er mental trÊner for eliteatleter.
Sportspsykologer kan vÊre med til at levere svarene pÄ nogle af de mentale sundhedsudfordringer, vi stÄr over for med en ny generation af unge mennesker, som er meget selvkritiske og under pres for at skulle prÊstere.
Det mener Kristoffer Henriksen, der er professor i sportspsykologi pÄ Syddansk Universitet.
Han er mental trÊner for det danske sejlerlandshold, som netop har deltaget i OL i Tokyo, og har i 13 Är vÊret konsulent i Team Danmark samtidig med sit virke som forsker pÄ Institut for IdrÊt og Biomekanik, hvor han for nylig blev udnÊvnt til professor.
Mere end medaljer
Kristoffer Henriksen forsker isÊr i talentudvikling og i, hvordan man kan skabe de bedste miljÞer for udvikling af talenter i elitesport pÄ en mÄde, som udnytter og tager hensyn til psyken pÄ bedste vis.
Hans forskning er udgivet i flere bÞger og har vÊret med til at Êndre tilgangen til psykens rolle i elitesport bÄde nationalt og internationalt.
â Sportens berettigelse skal vĂŠre mere end medaljer, og tidligere sagde vi, at i sporten lĂŠrer de unge at vĂŠre mĂ„lrettede, dedikerede og ambitiĂžse. Det er de unge i dag til al rigelighed i forvejen, mener Kristoffer Henriksen.
âNu er det blevet sĂ„dan, at halvdelen af pigerne i en gymnasieklasse minder om eliteatleter oven i hovedet, og den udfordring har almenpsykologien ikke altid svaret pĂ„.
â Jeg tror pĂ„, at sportens nye berettigelse er at lĂŠre unge at vĂŠre ambitiĂžse og mĂ„lrettede pĂ„ en mĂ„de, der ikke gĂ„r ud over deres mentale sundhed. Hvor man ikke samtidig bliver sĂ„ selvkritisk, at man ikke vĂŠre i sig selv. PĂ„ en mĂ„de, hvor man stadig er god ved sig selv og kan tage vare pĂ„ sig selv pĂ„ samme mĂ„de, som man vil gĂžre med en god veninde.
Meget at lĂŠre af sporten
Kristoffer Henriksen og hans psykologkolleger i elitesportsmiljĂžet er vant til at arbejde med unge under pres, som skal prĂŠstere. En gruppe, som han mener, ikke hidtil har vĂŠret i fokus i psykologien generelt.
â Nu er det blevet sĂ„dan, at halvdelen af pigerne i en gymnasieklasse minder om eliteatleter oven i hovedet, og den udfordring har almenpsykologien ikke altid svaret pĂ„. Men det tror jeg, vi har i sportspsykologien, siger han.
Kristoffer Henriksen mener, at der er meget at lÊre af sporten. Han har ogsÄ oplevet, at elitesejlere bliver for selvkritiske og oplever, at de er ved at bryde sammen og fÞler, at lige meget hvad de gÞr, sÄ er det ikke godt nok.
Bange for beslutninger
â De bliver sĂ„ bange for at tage en forkert beslutning, at de nĂŠsten ikke kan tage en beslutning. De kan vĂŠre sĂ„ hĂ„rde ved sig selv, at de bliver helt handlingslammede.
â Der arbejder vi med mĂ„der til at finde ro i det. De mĂ„ godt have det sĂ„dan, men det mĂ„ ikke betyde, at de ikke kan agere, siger Kristoffer Henriksen.
â De skal lĂŠre at acceptere den mĂ„de, deres psyke fungerer pĂ„, samtidig med, at de holder fast i, at de VIL ud og vise, at de er modige og tĂžr tage beslutninger. At det er det, de vil mĂ„les pĂ„ - og ikke at de altid trĂŠffer de rigtige beslutninger, siger han.
GĂ„ efter dine vĂŠrdier
Her nÄr vi ind til kernen i Kristoffer Henriksens mission. Han kan se, at det virker.
At mental styrke er evnen til at gÄ i retning af sine vÊrdier, ogsÄ nÄr man stÄr ansigt til ansigt med svÊre tanker og fÞlelser. Ud fra den grundtanke at alle mennesker har de her svÊre tanker og fÞlelser, og mÄlet ikke er at slippe af med dem.
âJeg har en drĂžm om at afprĂžve sportspsykologiens ideer og metoder bredt pĂ„ unge mennesker.
At nÄr man accepterer alt det svÊre og lader det vÊre der, men fokuserer pÄ sit mÄl og sine vÊrdier, sÄ kommer man lÊngst. Og det bÞr komme andre end elitesportsudÞvere til gavn.
â Jeg har en drĂžm om at afprĂžve sportspsykologiens ideer og metoder bredt pĂ„ unge mennesker. Den mĂ„de at anskue mental styrke, og ogsĂ„ nogle af de metoder vi bruger, for eksempel mindfulnessĂžvelser, tror jeg, at vi pĂ„ sigt kan rulle ud, mĂ„ske pĂ„ testniveau i nogle gymnasieklasser.
En ny bĂžlge
Kristoffer Henriksen kan se tilbage pÄ en anden mÄde at anskue arbejdet med psyken pÄ, som han i dag ikke bryder sig om.
â For ti Ă„r siden hed det âtĂŠnk positivt, du skal ikke vĂŠre nervĂžsâ. Siden har vi opdaget, at det kan ikke lade sig gĂžre. Og det er lidt en ny bĂžlge i sportspsykologien, som vi her pĂ„ SDU har vĂŠret med at beskrive, bĂ„de nationalt og internationalt, siger han.
â Der har tidligere vĂŠret sĂ„dan en nĂŠsten karikeret positiv psykologisk tilgang med udtryk som âtro pĂ„ detâ, âsig til dig selv, at du er godâ og sĂ„dan nogle ting. Det kan godt vĂŠre, du kan det nogle gange til trĂŠning.
â Men nĂ„r det virkelig gĂŠlder, nĂ„r man stĂ„r der til OL, og det er lige nu, alles Ăžjne hviler pĂ„ en, sĂ„ er det simpelthen for svĂŠrt. SĂ„ bliver man overvĂŠldet. Og hvis ens eneste forsvar sĂ„ er, at ubehaget ikke mĂ„ vĂŠre der, sĂ„ er man pĂ„ den, siger han.
Tre trin pÄ vejen til mental styrke
- Hav et klart billede af, hvem du gerne vil vÊre, hvad du vil stÄ for, og hvad du vil vise.
- Ăv dig i at opdage, hvad der sker i dig, og registrer, at nu kommer de ubehagelige tanker og hiver og flĂ„r i dig. MĂ„let er at vĂŠre til stede i nuet med fuld fokus pĂ„ opgaven, samtidig med at du registrerer, hvad der sker indeni dig.
- VĂŠr villig til at rumme ubehaget som en naturlig del af vejen mod at vĂŠre den, du gerne vil vĂŠre.
Kristoffer Henriksen forsøger at træne de unge mennesker i at acceptere, at det at blive nervøs og have ubehagelige tanker er en del af jagten på at tage skridt i retning af dem, de gerne vil være.
– Det er det, vi prøver at lære sejlerne, og som andre unge mennesker også vil have godt af at lære: At mental styrke er at gøre de ting, du har besluttet dig for, også selvom alle de ubehagelige tanker og følelser kommer undervejs.
– Det er ikke mental styrke, at man aldrig bliver nervøs eller er i tvivl.
MĂžd forskeren
Kristoffer Henriksen er Danmarks fÞrste professor i sportspsykologi. Han holder til pÄ Institut for IdrÊt og Biomekanik, hvor hans forskning isÊr drejer sig om talentudvikling. Hans mÄl er at vise, at det er muligt at skabe miljÞer, der pÄ en og samme tid stÞtter op om udvikling, prÊstation og mental sundhed.