51本色

Du sidder p氓 den skr氓 side under byens vejbro og t忙nker: 鈥滸ud, her kunne man egentlig lave en fed koncert鈥� Halvanden m氓ned efter har du samlet en flok musikere, s酶rget for lydudstyr og via Facebook samlet tilskuere til koncerten under vejbroen, som er blevet dit helt eget kultur-arrangement. M氓ske sv忙rt at forestille sig, men ikke desto mindre sker det oftere og oftere, at byens almindelige borgere organiserer deres egne events og arrangementer 鈥� helt uden om de etablerede kultur-institutioner.

Det nye by-f忙nomen har Anne-Lene Sand udforsket i sin ph.d.-afhandling 鈥滿atrikell酶se rum 鈥� en unders酶gelse af selvorganiserede m氓der at bruge byen p氓鈥�, som hun forsvarede for ganske nylig. Og det har vist sig, at der er en r忙kke f忙lles tr忙k for disse selvorganiserede kulturbegivenheder, der is忙r tager udgangspunkt i dans og musik, og som hverken er forbeholdt en bestemt type eller en bestemt aldersgruppe.

- Det foreg氓r typisk under eksempelvis vejbroer og i nedlagte lager-haller. Steder der ikke som s氓dan er ejet af nogen, og som vi andre sikkert vil anse som r氓 og h氓bl酶se. Flere af dem, jeg har interviewet og observeret, betragter s氓danne steder som 鈥滲yens gr氓 oaser鈥�, og det forklarer egentlig rigtig godt, at de ser potentialer i stederne, siger Anne-Lene Sand, der er ansat p氓 universitetets Institut for Kulturvidenskaber.

Processen er vigtig

Og netop processen og det organisatoriske i at finde det rette sted til et arrangement er nogle gange n忙sten vigtigere end selve arrangementet.

- Det er karakteristisk, at der ikke er et skr忙ddersyet koncept eller en lige vej til s氓danne arrangementer, og derfor er processen et rigtig vigtigt omdrejningspunkt for gadens kulturelle iv忙rks忙ttere: Hvor finder vi det rigtige sted, hvordan skaffer vi lys, hvordan skaffer vi lyd, kan vi bygge en scene. Det er det, der fylder og driver v忙rket. P氓 den m氓de kan forl酶bet i at planl忙gge arrangementet v忙re et st酶rre succeskriterie end hvor mange tilskuere, der rent faktisk dukker op, forklarer Anne-Lene Sand, der fort忙ller, at der ofte slet ikke er blandet 酶konomi ind i arrangementerne.

- Jeg har interviewet nogle mennesker, som overvejede at danne en forening, s氓 de kunne s酶ge 酶konomiske midler. Men de druknede i bureaukrati med ans酶gninger og dokumentation og vendte hurtigt n忙sen den anden vej igen, siger Anne-Lene Sand, hvis forskning viser, at det er afg酶rende for arrangementerne, at de netop ikke er lagt i faste rammer.

Intet politisk motiv

Anne-Lene Sand forskning viser ogs氓, at arrangementerne baserer sig p氓 andre pr忙misser end i det etablerede kulturliv. Eksempelvis er udstyret til selvorganiserede arrangementer typisk minimale:

- Det h忙nger selvf酶lgelig sammen med, at 酶konomien ofte er n忙rmest ikke-eksisterende. Men det er ogs氓 praktisk, fordi man nogle gange skal kunne pakke sit grej i en fart og flytte festen, siger Anne-Lene Sand. Dermed kommer hun ind p氓 endnu et f忙lles tr忙k ved arrangementerne:

- Da de foreg氓r uden om myndighederne, er de i princippet ogs氓 ulovlige, eller de balancerer p氓 en h氓rfin gr忙nse for, hvad der er lovligt. Men samtidig med at initiativtagerne bevidst laver arrangementerne p氓 steder, hvor de kan have tingene lidt for sig selv, giver det dem ogs氓 en vis sp忙nding, at politiet kan dukke op, forklarer Anne-Lene Sand.

Hun understreger samtidig, at arrangementerne og initiativtagerne til dem ikke har noget politisk motiv. Der er alts氓 ikke 鈥� som eksempelvis i 70鈥檈rne - tale om aktionsgrupper, der laver gade-events for at vise modstand eller utilfredshed.

- M氓ske skal tendensen snarere ses som et udkomme af, at vi lever et liv, hvor vi er sat i meget faste former. I skolen, p氓 arbejde, og fritidsinteresser, som foreg氓r p氓 en bestemt ugedag, p氓 et bestemt tidspunkt og ogs氓 ofte for en bestemt aldersgruppe. Det f氓r disse mennesker til at ops酶ge byens matrikell酶se rum, hvor de kan tage ejerskab og m酶des p氓 tv忙rs af alder og kulturelle baggrunde, uddyber Anne-Lene Sand.听

Af Trine Bergman, trb@sdu.dk

听

听