
Traumefokuseret behandlingsmodel til børn udsat for overgreb
VIVE har evalueret en traumefokuseret behandlingsmodel, som skal udbredes i hele Danmark.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har evalueret behandlingsmetoden Trauma Focused Cognitive Behavioral Therapy (TF-CBT) hos børn i Børnehus Syd. Evalueringen viste en reduktion i PTSD, depression og en bedre trivsel hos børnene. Videnscenteret for Psykotraumatologi bistod VIVE med sagkyndig assistance til at gennemføre evalueringen. Det er besluttet at behandlingsmodellen skal udrulles i alle landets Børnehuse. Læs mere om og her.
Videnscenteret undersøger forekomsten af PTSD hos børn, samt validering af udredningsinstrumenter. Vores egen Odense Child Trauma Screening (OCTS) test er bl.a. taget i brug i Børnehuse landet over for at screene mod PTSD. Læs mere her om vores forskning indenfor børneområdet og Odense Child Trauma Screening (OCTS) testen.