Hørte du, hvad jeg sagde? Paneldebat om at lytte til børn i velfærdsstatens institutioner
Voksne professionelle kan have en tendens til i samtaler med børn kun at høre det, der bekræfter det billede, de har i forvejen. I Barnets lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, er der særligt fokus på, at børn skal høres og inddrages, men hvordan hører man ordentligt efter – i praksis? Det er til debat hos Nordic Humanities Center.
​
​- Pigen får en oplevelse af, at de voksne ikke lytter. Hun har muligvis kun fået sagt sit ønske i en bisætning, men det er et godt eksempel på, at det at lytte grundigt efter og få barnets perspektiv med slet ikke er ligetil, siger Sarah Alminde, der er postdoc i socialvidenskab og har forsket i børneinddragelse i familieretlige sager. Eksemplet er virkeligt og stammer fra det forskningsprojekt, hun i øjeblikket arbejder på.
​
Paneldebat: Hvordan lytter vi til børn og unge i mødet med velfærdsstaten
Tilmelding ikke nødvendig
Ikke i mĂĄl endnu
Sarah Alminde deltager i den paneldebat, som Nordic Humanities Center er vært for den 3. september i samarbejde med organisationen Red Barnet. Historieprofessor Karen Vallgårda, der blandt andet har specialiseret sig i følelses- og barndomshistorie, er moderator for arrangementet.
Karen Vallgårda udgav desuden i 2021 bogen ””, som ser på skilsmisser i Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.
- Er vi med årene blevet bedre til at lytte og inddrage børn, når det fx gælder ændring af hverdagen i forbindelse med en skilsmisse?
- Der er næppe tvivl om, at vi som samfund lytter mere til børn i dag, end for fx 100 års siden. Børn har en anden status i familie og samfund i dag. Men meget tyder på, at der stadig er lang vej at gå, før vi er i mål med reel børne- og ungeinddragelse på tværs af velfærdsstaten, siger Karen Vallgårda.
”- Meget tyder på, at der stadig er lang vej at gå, før vi er i mål med reel børne- og ungeinddragelse på tværs af velfærdsstaten
ForstĂĄr ikke hvad de har indflydelse pĂĄ
Og børn vil faktisk gerne inddrages. I en undersøgelse fra i år foretaget af VIVE, Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd fremgår det netop, at de fleste børn gerne vil til børnesamtaler i Familieretshusene, men det fremgår også, at tre ud af ti børn har svært ved at forstå, hvad de har indflydelse på, og hvad der bliver videregivet.
- De nordiske lande kan godt lide at bryste sig af, at vi er børnevenlige. I nogle henseender er det uden tvivl rigtigt. Men den oplevelse, mange børn og unge har af ikke at blive hørt tilstrækkeligt, både i det familieretlige system og andre steder i velfærdsstaten, er et demokratisk problem. Samtidig understreger både FNs børnekonvention og Barnets lov, at børn har ret til at blive inddraget i sager, der vedrører dem selv. Jeg håber og tror på, at udviklingen går i den rigtige retning – forhåbentlig kan debatten være med til at sætte lys både på problemer og mulige løsninger, siger Karen Vallgårda.
Bakke op om aftaler
Det er cirka hvert tredje barn i Danmark, der oplever, at forældrene går hver til sit, og derfor mener Sarah Alminde, at vi gør klogt i at blive bedre til at basere beslutninger på, hvad børnene har af oplevelser og ønsker for situationen.
”- De har jo en særlig viden om, hvad det vil sige at være præcis dem, så man risikerer, at der bliver truffet dårligere beslutninger, hvis deres perspektiv ikke tages med.
- De har jo en særlig viden om, hvad vil sige at være præcis dem, så man risikerer, at der bliver truffet dårligere beslutninger, hvis deres perspektiv ikke tages med. Omvendt er der udsigt til, at børnene gerne vil bakke op om aftaler, de har taget aktivt del i at udforme, siger hun.
Samme perspektiv gælder i øvrigt også, når det handler om inddragelse af børn, der af psykiske eller fysiske årsager har behov for særlige aftaler med eksempelvis skolen.
I paneldebatten deltager også Caroline Helene Hermansen, formand, Danske Skoleelever, Johan Burgess, aktivist for børn og unges stemmer med neurodiversitet og Annemette Krabbe, chef for Bekæmpelse af Mistrivsel hos Red Barnet.