51ɫ

Skip to main content
DA / EN
Bevilling

På sporet af en kur mod sjældne sygdomme

Blindhed, fedme, infertilitet, ekstra fingre, nyreproblemer og meget andet: De sjældne såkaldte ciliopatiske sygdomme er alvorlige. Forskerne kender til ca. 35 af dem, men der findes endnu ingen kur. Det vil SDU-forsker Narcis-Adrian Petriman lave om på, og Novo Nordisk Fonden støtter med 11,4 mio. kr.

Af Birgitte Svennevig, , 12-05-2025

Fimrehår. Vi har dem i luftvejene, hvor de bl.a. sørger for at holde slim og snavs væk fra lungerne, men de findes også på mange af kroppens celler, hvor de bl.a. hjælper cellen med at bevæge sig og sanse sine omgivelser.

Hvis der opstår fejl i cellens fimrehår, også kaldet cilier, kan det føre til en gruppe af alvorlige sygdomme, der kaldes ciliopatiske. Indtil videre har forskere identificeret ca. 35 ciliopatiske sygdomme, heriblandt Alström Syndrome, Usher Syndrome, Bardet-Biedl Syndrome og Nephronophtisis. De er alle sjældne sygdomme.

Selvom årsagen er den samme - fejl i fimrehårene - kommer sygdommene meget forskelligt til udtryk: Ved Alströms ses f.eks. høretab, fedme og insulinresistens. Ved Ushers rammes f.eks. balanceevnen og synet. Ved Bardet-Biedel ses f.eks. ekstra fingre eller tæer samt indlæringsvanskeligheder og ved Nephronophtsis f.eks. ekstrem vandladning og blodmangel.

Narcis-Adrian Petriman

Kandidat fra Alexandru Ioan Cuza universitetet i Rumænien, Ph.d. fra universitetet i Freiburg i Tyskland og tidligere ansat på Aarhus Universitet. Herfra trak professor Jens S. Andersen ham til Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han i dag er ansat som postdoc i sektionen ”Biomedical Mass Spectrometry and Systems Biology”. Med bevillingen på 11,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens ”Hallas-Møller Emerging Investigator Bioscience and Basic Biomedicine” kan Petriman nu starte sit forskningsprojekt ”CILIAGATE: How the Cilium Controls the Gating of Its Proteins and Lipids? A Structure-Function Analysis of the Ciliary Transition Zone Superstructure”. Petrimans uddannelse og forskning har været støttet af bl.a. ERASMUS programmet, German Academic Exchange Service DAAD, Marie Skłodowska-Curie fellowship ordningen og Lundbeck Fonden.

Eftersom sjældne sygdomme kun rammer få mennesker, afsættes der ikke mange midler til at forske i dem. Fra medicinalindustriens side kan det simpelthen ikke betale sig, og ofte prioriterer private og offentlige fonde at støtte forskning i større sygdomme.

- Men vi skal også forske i de sjældne sygdomme, og vi skal hjælpe de mennesker, der lider af dem. Alle kendte 35 ciliopatiske sygdomme skyldes mutationer i cilie-relaterede gener, og dem er jeg interesseret i at forstå bedre og finde en kur mod. Novo Nordisk Fonden er en af få fonde, der interesserer sig særligt for sjældne sygdomme, og jeg er meget glad for, at de har valgt at støtte min forskning, siger biokemiker og molekylær biolog, Narcis-Adrian Petriman fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Støtten fra Novo Nordisk Fonden skal bruges på to centrale mål: For det første at forstå, hvad der sker i den del af cellen, hvor mutationerne foregår, og for det andet at forsøge at udvikle en molekylær protese, der kan sættes ind og erstatte de defekte dele.

Zoom ind på cilierne

Cilier er hårlignende strukturer, der vokser ud af cellemembranen. De kan bevæge sig og sørge for at skylle væske hen over cellen, hjælpe cellen til at bevæge sig rundt, opfange signaler fra miljøet uden for cellen og sende information ind i cellen.

Det punkt, hvor en cilie vokser ud, kaldes transitions-zonen. Den er bygget op af proteiner, og den har en form for dørmand-funktion, der kun tillader visse stoffer at trænge ind og ud af zonen.

Når der opstår mutationer i zonens proteiner, kan det føre til en af sjældne ciliopatiske sygdomme, og derfor er det lige præcis denne zone og dens proteiner, som Narcis-Adrian Petriman vil undersøge gennem avancerede integrative tilgange indenfor biokemi og strukturel biologi.

Reparere mutationsskader

Hans hypotese er, at der i transitions-zonen findes nogle særlige ”ventiler”, der kan dreje om sin egen akse og åbne midlertidigt for at lade f.eks. proteiner og lipider passere.

- Ingen ved præcist, hvad der foregår i transitions-zonen. Jeg vil teste min hypotese i cellemodeller og forsøge at afsløre de mekanismer, der er på spil, forklarer Narcis-Adrian Petriman.

Hvis hypotesen holder, vil næste skridt være at forsøge at reparere de mutationsskader, som finder sted i transitions-zonen, og som forårsager de ciliopatiske sygdomme.

Molekylære proteser

Foreløbige data opnået ved brug af værktøjer til forudsigelse af proteinstrukturer indikerer, at mange af de proteiner, der udgør transitionszonen, er ret store - men de bruger faktisk kun en lille del af sig selv til at bevare deres funktion i transitions-zonen. Petriman håber, at det derfor er muligt at udskifte den store, defekte del med den lille, sunde del, som står for funktionaliteten – en slags molekylær protese.

– Hvis vi kan erstatte det defekte stykke, kan vi måske genoprette zonens funktion og dermed kurere sygdommen, siger han.

Petrimans interesse for dette specifikke forskningsområde - ciliers transitions-zone - opstod nærmest ved et tilfælde. For fem år siden kendte han ikke meget mere til cellers fimrehår end så mange andre områder af den strukturelle biologi, men da han kom til Aarhus Universitet og Esben Lorentzens forskningsgruppe på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, blev han en del af et forskningshold, der forskede i ciliers struktur – og det fangede ham.

- Der er rigtigt meget, vi ikke ved om ciliers strukturelle organisation på det molekylære niveau og deres rolle i sygdom. Det vil jeg gerne være med til at ændre – til gavn for de patienter, der i dag mangler både behandling og håb, siger han.

Redaktionen afsluttet: 12.05.2025