51本色

Blandt andre sammen med professor Ane Qvortrup har jeg ogs氓 selv lavet gentagende m氓linger af, hvordan trivsel har udviklet sig siden corona og i en 氓rr忙kke frem. Vi har m氓lt trivsel som en treenighed af social, faglig og emotionel trivsel. Der m氓ler vi lidt ligesom i den nationale trivselsm氓ling, at trivslen generelt er h酶j. Den ligger p氓 mellem tre og fire ud af fem mulige.

N氓r jeg alligevel vi sige, at det er uvist, hvordan det st氓r til med trivslen blandt b酶rn og unge, skyldes det, at nogle rapporter viser stigende mistrivsel, ligesom nogle markante stemmer taler meget for, at der er stigende mistrivsel i den danske folkeskole. Det skyldes formodentlig, at trivsel bliver m氓lt p氓 forskellige m氓der og bliver forst氓et p氓 forskellige m氓der. Der kommer forskellige resultater af trivselsm氓linger afh忙ngig af, hvordan man forst氓r og m氓ler trivsel.

En af de ting vi s忙rligt er blevet opm忙rksomme p氓 gennem vores m氓linger, er, hvor forskelligt trivsel m氓les i forskellige studier, og hvor stor indflydelse det har p氓 de resultater, der kommer ud. Det er blevet tydeligt, hvor vigtigt det er at etablere en ensartet forst氓else af trivsel.

Hvilke udfordringer ser du i forhold til trivsel i folkeskolen?

F酶rst og fremmest er der usikkerhed i forhold til b酶rn og unges reelle trivsel. Vi ved ikke, om der er generel trivsel eller mistrivsel. Derudover betyder det noget, at der er s氓 tydeligt en offentlig debat om b酶rn og unges mistrivsel. Det kan f酶de ind i de unges mistrivsel, at de hele tiden f氓r at vide, at de mistrives, eller at der er nogen, der mistrives, og at der eksisterer en pr忙stationskultur. Det, at der er s氓 stor fokus p氓 mistrivsel, kan have indflydelse p氓 de unge.

Ogs氓 selve trivselsm氓lingerne kan have en indflydelse p氓 b酶rn og unges trivsel. I nogle trivselsm氓linger kan de f氓 en oplevelse af, at de er forkerte, fordi de bliver spurgt ind til nogle ting, som kan p氓virke hvad, de t忙nker om sig selv. Det kan for eksempel handle om deres kropsforst氓else eller deres seksuelle debut.

Det er et problem, at man kommer med p氓 forh氓nd voksendefinerede forst氓elser af, hvorn氓r b酶rn og unge trives og mistrives. Hvis unders酶gelsen rammer et 酶mt punkt, som eleven ikke selv havde koblet til sin trivsel, men som m氓lingen kobler sammen med trivsel, kan det v忙re, at eleven overf酶rer den kobling til sig selv.

Man kan nemt forestille sig, at der sidder nogen, som f酶ler, at de har det godt og trives, men som m氓ske ikke har en h酶j faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Ved at vi ikke f氓r spurgt b酶rnene ind til, hvad, der er essentielt for trivsel, ved vi ikke, hvad resultaterne egentlig betyder.

Hvilke tiltag mener du kan forbedre trivslen i folkeskolen?

Det f酶rste er at forbedre vores forst氓else af og m氓den at m氓le trivsel i folkeskolen, som jeg har v忙ret inde p氓.

Derudover har vi lige f忙rdiggjort en unders酶gelse, hvor vi ser p氓, om de her forskellige underdimensioner af trivsel, alts氓 social, faglig og emotionel trivsel, er personafh忙ngige eller kontekstafh忙ngige. Jeg synes, det er ret interessant, at vi har fundet ud af, at faglig trivsel mere er et karaktertr忙k ved den enkelte person, hvorimod, at den sociale trivsel ser ud til at v忙re mere kontekstspecifik i folkeskolen.

S氓 hvis man skulle se det fra et interventionsperspektiv, s氓 ville den sociale trivsel v忙re nemmere at g酶re noget ved, end den faglige trivsel, som er mere iboende den enkelte elev.

Hvilken konsekvens har det, at trivselsundersøgeler er så forskellige?

Målemetoder har indflydelse på de resultater, man får. Dermed får målemetoderne også en stor indflydelse på den politiske dagsorden og på, hvilke trivselsinitiativer, der bliver sat i værk.

Hvis vi ikke måler på det, som eleverne synes er mest definerende for deres trivsel, kan det betyde, at resultaterne ikke fortæller om deres oplevelse af trivsel og at der bliver sat interventioner i gang, som ikke rammer det mest essentielle sted.

For eksempel er der nogle af de danske trivselsmålinger, der kun stiller negativt ladede spørgsmål. Det vil sige, at undersøgelsen kun spørger ind til mistrivsel. Men international forskning viser, at det at trives og det at mistrives, ikke er modsatte ender af et kontinuum.

Man kan for eksempel forestille sig, at nogle børn føler, at de har det godt i deres klasse og trives socialt, men ikke har en høj faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Det betyder ikke nødvendigvis, at de mistrives.

Hvordan kan forskningsprojektet ændre på det?

Al forskning viser, at elever godt kan bidrage med værdifuld viden til både forskning og til praksis og give god feedback til både forskere og til lærere om, hvordan de selv har det. Men det har vi ikke særlig stor tradition for. Vi spørger normalt de unge mennesker til nogle ting, som på forhånd er defineret.

I forskningsprojektet VoiceWell gør vi det omvendt. Vi spørger i kvalitative interviews de unge om, hvad der er relevant i forhold til trivsel. På baggrund af deres svar, forsøger vi at lave en ny måde at måle trivsel på.

Det gør vi i tre iterationer, sådan at vi forhåbentlig kommer tættere på at måle noget, som føles som trivsel for eleverne og ikke bare for dem, der måler på det, altså de voksne.

Vi vil have et stort fokus på, at trivselskonceptet kan være differentieret. Trivsel er meget mere end bare det at være glad. Jeg kan ikke præcist udpege på forhånd hvad trivsel rummer, for det skal komme fra eleverne, hvad de synes er essentielt i forhold til deres trivsel.

Hvad håber I, kommer ud af projektet?

Vi håber først og fremmest, at projektet kan udpege en ny differentieret, nuanceret og forbedret forståelse af trivsel, som gør den måde vi måler trivsel på forskningsmæssig korrekt.

Forhåbentlig kan den nye forståelse af trivsel føre til svar, som man kan bruge til at forbedre læreruddannelsen og skolen. Hvis vi får en forbedret og ensartet måde at måle trivsel, kan vi få en bedre forståelse af trivslen. Det betyder, at vi kan sætte ind med bedre interventioner.

Fakta om projektet