Flåter i Danmark
Sådan undgår du flåtbid og borrelia
Hvordan beskytter du dig mod flåter? Hvornår er der risiko for flåtbid? Og hvad gør du, hvis du bliver bidt? Her får du svar på syv vigtige spørgsmål – og råd fra Nanna Skaarup Andersen, læge og klinisk lektor på Syddansk Universitet. Hun forsker i flåters rolle i sygdomssmitte.
1. Er flåter farlige?
Der findes flere arter af flåter i Danmark, men skovflåter er de dominerende og foreløbigt de eneste, der bider på mennesker.
De kaldes ofte Danmarks farligste dyr, fordi de kan overføre infektioner til mennesker. På verdensplan er der andre insekter, der kan overføre sygdomme, for eksempel malaria via myg, men her i landet har vi indtil videre kun skovflåten, der kan gøre os syge.
- Flåter kan overføre sygdom, fordi de suger blod og gør det længe. Og de er generalister og kan bide på stort set alt - fra øgler til mennesker. Hvert værtsdyr kan bære forskellige sygdomme, og det er de sygdomme, som flåten kan tage med til dens næste vært. Sådan har det i øvrigt været i millioner af år. Man har sågar fundet flåter sammen med dinosaurfjer i rav, fortæller Nanna Skaarup Andersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi og forsker på Klinisk Institut og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.
2. Hvor og hvornår er risikoen for flåtbid størst?
Skovflåterne dukker frem, når temperaturen stiger om foråret og bliver som regel ved til et godt stykke ind i efteråret. De trives i fugtige områder med højt græs, krat og skovbund – men også i private haver og bynære parker, hvor hjorte og mus færdes.
- I Danmark følger flåtbestanden mængden af rådyr. Det vil sige, at jo flere rådyr, jo flere voksne flåter er der, og jo flere æg kan disse lægge, og så kører livscyklus igen, forklarer Nanna Skaarup Andersen.
De fleste bid sker i løbet af foråret og sensommeren, men risikoen er ikke væk bare fordi sommerferien er slut. Så længe temperaturen er over 5 °C er flåterne stadig aktive. Og de venter ikke i træerne, som mange tror – de sidder tæt ved jorden og griber fat i forbipasserende ben.
3. Hvad sker der, hvis man bliver bidt?
Skovflåten bider sig fast og bliver siddende i huden i flere døgn, mens den suger blod. Samtidig overfører den spyt, som virker bedøvende og hæmmer immunforsvaret lokalt. Derfor opdager man sjældent bidet med det samme.
Jo længere flåten får lov at sidde, desto større er risikoen for smitte med for eksempel borrelia-bakterier. Hvis man fjerner den inden for det første døgn, er risikoen dog meget lav.
Et svensk studie har vist, at kun omkring 2% af dem, der blev bidt af en flåt, inficeret med borrelia-bakterier, blev syge med borreliose, mens 6% dannede antistoffer i blodet. Det betyder også at man kan smittes uden nogensinde at blive syg.
4. Hvordan fjerner man en flåt på den rigtige måde?
Det er hverken svært eller farligt, men det skal gøres rigtigt. Brug en pincet og tag fat helt nede ved huden. Træk langsomt ud. Brug ikke olie, creme eller andre husråd – det hjælper ikke.
Kommer der en lille del til at sidde tilbage, er det som regel bare flåtens munddele. Det ser måske ubehageligt ud, men det giver sjældent anledning til sygdom. Huden vil ofte afstøde resterne selv. Hold dog øje med rødme eller irritation.
5. Hvordan spotter man borreliose?
Navnet borreliose dækker over mange forskellige typer af sygdom, der har det tilfælles at det skyldes infektion med borrelia bakterier. Der findes mange forskellige arter borrelia, der hver især har forkærlighed for forskellige organer og væv. Det mest tydelige og almindelige tegn på borreliose er et rødt udslæt, som breder sig i en ring omkring bidstedet. Det gør sjældent ondt og klør heller ikke, men det bør altid føre til lægekonsultation hvis udslættet bliver mere end fem cm stort.
Den næsthyppigste sygdom er neuroborreliose, en sygdom hvor infektionen spredes til nervesystemet, det viser sig som udstrålende smerter fra nakke og ryg. Smerterne typisk forværres om natten, og der ses ofte ensidig lammelse af nerver, for eksempel til øjet og munden, så de hænger. Denne type borreliose er ikke nødvendigvis forudgået af et rødt udslæt. Borrelia kan desuden give flere og mere sjældne sygdomme. Derfor er det vigtigt ikke bare at "lade det gå over" – borreliose kan nemlig behandles effektivt med antibiotika, især hvis man opdager det tidligt.
- Mange tænker ikke over, at noget så småt kan føre til en reel infektion. Men det kan det – og derfor er det vigtigt at kende symptomerne, understreger Nanna Skaarup Andersen.
6. Hvilke sygdomme kan flåter overføre – og hvor alvorligt er det?
I Danmark er de forskellige former for borreliose, de hyppigste sygdomme vi ser efter bid fra skovflåten. Der arbejdes aktuelt med udviklingen af en vaccine mod borreliose, men den er ikke færdig testet. Til gengæld virker antibiotika, og langt de fleste kommer sig helt efter infektion, hvis man bliver behandlet i tide.
En meget sjældnere, men mere alvorlig sygdom, er centraleuropæisk hjernebetændelse, Tick-borne encephilitis – også kaldet TBE. Det er en virussygdom, som i sjældne tilfælde kan føre til betændelse i hjernen. TBE findes fortsat primært på Bornholm og Nordsjælland, men synes at spredes i disse år. Ifølge Statens Serum Institut kan vaccine mod TBE overvejes til folk, der færdes i skov og krat i TBE-risikoområder.
Flåterne bærer en masse andre bakterier, virus og parasitter der kan overføres til mennesker. Mange af dem er relativt nyopdagede, og forskerne ved derfor ikke så meget om dem endnu.
7. Hvordan beskytter man sig bedst mod flåter?
Forebyg bid: Brug lange bukser, stop buksebenene ned i strømperne og undgå at færdes i højt græs og krat, hvis du ikke behøver. Brug eventuelt insektmiddel på hud og tøj.
Fjern flåterne hurtigt: Brug lyst tøj, så er flåterne nemmere at se, og tjek kroppen grundigt efter at have været i naturen. Hvis man får et udslæt der breder sig i omkreds til mere end 5 cm eller feber efter et flåtbid, bør man søge læge.
Tjek dig selv og dine børn: Det er en god vane at tjekke sig selv og sine børn samme dag, man har været i naturen. Kig især i knæhaser, lysken, armhuler, strømpekanten og bag ørerne – de steder, hvor flåterne ofte sætter sig fast.
- Man behøver ikke undgå naturen. Det handler om at vide, hvad man skal gøre, og tage nogle simple forholdsregler, siger Nanna Skaarup Andersen.
Sådan overfører flåter borrelia
Flåterne bliver typisk inficeret med borrelia, når de er i larvestadiet. Det sker, når larverne suger blod fra et borrelia-inficeret dyr i naturen, typisk en mus eller en lille fugl.
Larven undergår metamorfose og udvikler sig til en nymfe, og når nymfen skal indtage sit blodmåltid, kan den nu overføre borrelia til den nye blodvært. Det er oftest nymfer, der bider mennesker, og inficerede nymfer kan herved smitte mennesker med borrelia. Jo længere tid flåten sidder, jo flere bakterier overføres og jo større er risikoen for at blive syg.
Fakta: Flåterne sidder på lur
Flåter er små, men de er bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtige, når det kommer til at finde deres værter. Nanna forklarer, hvordan flåter bevæger sig i deres skovbunden:
- Flåter klatrer op på græsstrå eller vegetation for at vente på en forbipasserende vært.
- De klatrer op i løbet af dagen, når fugtigheden er høj, og kravler ned igen, hvis det bliver for tørt eller varmt.
- De reagerer på vibrationer og udåndet CO2 fra potentielle værter.
- Når de er på jagt, strækker flåterne deres forben ud og "vifter" dem i luften. Denne adfærd, kendt som "questing", giver dem mulighed for at gribe fat i forbipasserende dyr eller mennesker.
- Flåter er blinde, men er meget følsomme over for bevægelser, varme og CO2.
Når en flåt har fundet en vært, klatrer den hurtigt opad for at finde et passende sted at bide sig fast.
Mød forskeren
Nanna Skaarup Andersen er lektor på Klinisk Institut (SDU) og desuden tilknyttet Klinisk mikrobiologisk afdeling (OUH) og Klinisk Center for Vectorbårne Infektioner (OUH).